Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

Maj 4

Kvæld

II. Læs: ESajas 29, 1-8:
"Dog skal den være mig som Ariel".

Der lyder et "Ve" over "Ariel", hvilket Navn betyder "Guds Løve" og betegner Jerusalem, Guds udvalgte stad. Trængsel skulde komme over Ariel med "Prøvelse og Bedrøvelse". Den Trængsel kom jo, da Assyrerkongen Sankeribs Hær lejrede sig om Staden. Men saa staar der et Ord fra Herren saa fuldt af Kærlighed: "Dog skal den være mig som Ariel". Selv om de svare Tider komme med Guds tugt, selv om Fjenderne presse ind paa Guds Stad, "dog skal den være som Ariel". Her møder vi atter det velsignede "dog", der vidner os "Haab imod Haab". Husk det ogsaa i Dine Trængsler, Du Guds Barn! Hvor kan det blive tungt og trængt til Tider. saa man næsten kun kan "hviske Støvet af, som her staar. "Graa'en vil kvæle Røsten". Men da skal Du være for Gud som "Ariel", Guds kære Ejendom, Du, der klynger Dig til ham. Og i en Hast skal Fjendernes Mangfoldighed forsvinde, som det skete med Sankeribs Hær, Satan maa vige med sin Hær af Anfægtelser og Anklager. Som en Drøm skal Fjenden fly. Intet skal de faa ud af al deres Strid; det skal gaa, som naar de hungrige eller tørstige drømmer, at han nyder noget, men naar han vaagner, har han intet faaet. Saaledes er det ikke blot med Verdens Lyst men ogsaa med dens Fjendskab. Men Guds Karlighed er ingen Drøm, den er sød og salig Virkelighed for hver den, der bor i hans Stad, der har valgt sin Del med de Hellige. Hvor surt og mørkt det end kan se ud, saa kom i Hu: "dog skal den være mig som Ariel". Han tugter vel, men slipper aldrig den, der forlader sig paa ham.

K. Ps. 595. J. M. 100. Hj. 476.