Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

Maj 6

Gry

I. Læs: 1. Korinth. 11,27-32.
"Hvert Menneske prøve stg selv".

Det er Ansvaret ved en uværdig Nadvernydelse, Ordet lægger os naa Sinde. Derfor opfordres der til Selvprøvelse forud for hver Altergang. Stille Timer trænges der til, før Du gaar til Herrens Bord. Ikke blot om Søndagen men ogsaa Dagene forud. At gaa til Alters er en Højtidsgang, og da maa der ogsaa en Højtidsberedelse til. Dertil vil Skriftemaalsordet ogsaa hjælpe. Tænk tilbage paa, hvorledes det har sig med Dit daglige Liv i Herren, bekend Dine Synder, og vær ikke bange for at komme med en særlig Nadverbøn, ikke blot en Bøn i Almindelighed, men ogsaa overfor de særlige Brøst og Mangler i Dit Trosliv. Herren vil gerne give, som Du har det behov. Derfor prøve hvert Menneske sig selv! Saaledes skal Nadveren nydes, siger Ordet. Til Værdighed hører dette, at Du kender Dig selv som ssen fattig Synder, skun søger Din Retfærdighed i Guds Barmhjertighed i Jesu Død for Dig, og at Du gerne vilde have ny Kraft til at leve et helligt Liv i Jesus. Men Dom bringer den sløve Nadvernydelse, naar man "ikke agter paa Legemet", ikke er vaagen for, at det er Jesu sande Legeme og Blod, man kommer i Forhold til, ikke "drager sine Sko af" paa det hellige Sted. Korinthierne havde faaet for Skik at holde det saakaldte "Kærlighedsmaaltid" forud for Nadveren paa en daarlig Maade, saa de velstaaende holdt Spise- og Drikkegilde af deres egne medbragte Sager, medens de fattige hungrede. Saa gik de bagefter til Alters med et af Mad og Drikke sløvet eller af Bitterhed fyldt Sind. Derfor kom der Dom over dem, siger Paulus. Der menes ikke evig Fordømmelse, men en Straffedom fra Herren, der viste sig i megen Sygelighed og Død; der tænkes vel nærmest paa legemlig Trængsel, maaske dog ogsaa paa den bagved liggende aandelige Sygdom og Hendøen Paulus opfordrer til at bedømme sig selv; saa kan vi slippe for mange Herrens Domme. Men kommer de, maa vi tage dem som Herrens Tugt for at holde os vaagne, i Sporet, "for at vi ikke skulle fordømmes med Verden". Der er hellig Hjælp i Tugten. Verden, der stundom ogsaa bruger Nadveren trods sit uomvendte Sind, gaar Fordømmelsen i Møde Maatte vi lade os tugte, bedømme og prøve os selv, saa vi med ydmyg Tak og vaagent Sind kan tage imod "Paradisets Vin og Brød" og frelses fra den evige Dom.

K. Ps. 376. J. M. 254. Hj. 287.