Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

Maj 7

Kvæld

II. Læs: Esajas 35. 1-10.
Den evige Glæde

Hvor svulmer dog dette Kapitel af Herlighed, Fryd og Glæde! I det foregaaende Kapitel skildres Dommen over Guds Fjender, her den straalende Glæde for Guds Folk, efter Hævnens Dag over Verden. "Hævnen hører mig til", har Herren sagt, bier Herren end længe, han kommer dog vist. Længe maatte Guds Zion sukke og græde, men engang kommer alt saa vel i Lag; efter Dommens Torden, og hører vi den ikke drøne allerede nu, kommer den dejlige Aftensvale, "efter Uvejrsskyen Solen over Skyen straaler dobbelt klart". Ja Solglans er der over dette Kapitel Er det Tusindaarsrigets Herlighed eller den ny Jord, der skildres for os her? Vel begge Dele i Forening, de staar jo hinanden saa nær. Alt, hvad der hedder Ørken, er da forsvunden, alt blomstrer og jubler; Guds Børns Hjerter skal fryde sig idette Fremtidshaab. Da er ogsaa alle Rovdyr forsvundne, den brølende Løve med hele hans Hær af Ondskabens Aander er borte, kan ikke naa hen i det Land, hvor de igenløste skal vandre. Her er Israels Fremtid, her er alle de helliges rige Haab opfyldt. "Fryd og Glæde skulle de naa, Sorrig og Suk skal fly". Men gaar du saa med til det Land, hvor de hellige hvile? O sig: jeg vil med. Bliv ikke tilbage! Grib Lykken, den er ej i al Verdens Guld og Glimmer, men i Guds Herlighed. Og glæd Dig i Haabet, Du Guds Barn! Sig det til de mistrøstige af Hjerte: "værer frimodige, frygter ikke, se Eders Gud!"

K.Ps. 535. J. M. 386. Hj. 117.