Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

Maj 9

Gry

9de Maj. I. Læs 1.Korinth 13,1-3.
Den rette Drivgraft

Apostlen siger i Slutning af Kap. 12, at han vilde vise Guds Børn "en ypperlig Vej" til at naa frem til de største Naadegaver, og det Vej viser han her. Det er Kærligheden, det Sind, der ofrer sig selv, giver sig selv, sit inderste Væsen "At leve fuldtud er at elske udelt, at elske udelt er at ofre sig helt", saaledes synger vi med Sandhed. Mangler vi Kærligheden, da hjælper det intet, hvad man ellers kan, har og gør. Hvad hjalp det, om man kunde tale med Engletunge, om man havde nok saa megen Kundskab og Indsigt, ja om man endog blev brugt i Herrens Tjeneste til at "flytte Bjerge", til at flytte Vantroens Bjerge ud af Menneskehjerter, hvis man selv var baaret af Egenkærlighed, søgte egen Ære, søgte sig selv. Herren siger jo, at der paa den store Dag vil komme Mennesker, der vil sige: "profeterede vi ikke ved Dit Navn, gjorde vi ikke kraftige Gerninger ved Dit Navn?" (Matth. 7), og dog maa han sige til dem: "jeg kendte eder aldrig." Det kan lade sig gøre, dette uhyggelige, at man, samtidig med at man kan virke for Herrens Sag, ja give sit Gods, maaske endog sit Legeme hen for Herrens Sag, inderst inde kan fornægte Kærligheden, inderst inde have Verdenssindet, ofre til Egenærens kolde Afgud. Her staar vi overfor noget af det, vi maa kalde Satans Dybheder. Men saaledes gaar det ikke, uden at Guds Aand kraftigt har advaret. Saa lad os lytte til Advarslen, aldrig søge vort Hvilepunkt i hvad vi kan gøre for Herren, i Arbejdet for ham, hvor flittigt det saa gøres, men i ham selv, i hans Kærlighed, Kærligheden fra Golgatha, saa vi kan have Døberen Johannes's Sind: "Han bør vokse, men jeg forringes", saa vi vil ofre os selv, kæmpe imod al Lyst til Egenære, have nok i at leve af Jesu Naade og lade hans Kærlighed være Drivkraften i al vor Tale, Viden og Gøren. Lad os bede med Sangens Ord: "Giv mig, o Gud, det saligste, jeg ved, et Hjerte fyldt med Kristi Kærlighed". Det er den rette Drivkraft; hvad der udspringer derfra er Gud til Behag og os selv til Velsignelse.

K. Ps. 558. J. M. 125. Hj. 382