Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

Maj 14

Gry

14 Maj. I. Læs 2. Korinth 1, 1-7.
"Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud."

Vi gaa i Dag over til Paulus's andet Brev til Menigheden i Korinth. Vi faar ret et Indblik i det store Apostelhjerte, der med den varmeste Deltagelse fulgte med i alt, hvad der angik Korinthermenigheden, ret som en Moder overfor sin Børneflok, ja med en lille Afglans af det Sind, der er i vor Gud, for hvem intet er for stort, men heller intet for smaat. Apostlens første Brev med dets Tugt og Trøst havde gjort sin Virkning overfor de fleste i Menigheden, dog ikke overfor alle; nogle var der, som vedblev med at rive ned paa Paulus og vilde frakende ham Apostelgerningen. Derfor begynder Paulus at betone, at han ved "Guds Villie" er "Kristi Jesu Apostel." Og saa bryder han ud i Lovsang for denne Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, hvem han nævner som Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud." Naar Hjertet kan lovsynge, da har vi det godt, hvad svært der saa end kan ligge paa vor Vej. "Al Trøsts Gud," hvor gør det Navn godt! "Trøster, trøster mit Folk." siger vor Gud. Det stakkels elendige Verdensfolk, der vender sin Frelser Ryggen, kan endnu ej trøstes. Først naar Hjertet omvendes, kan der blive Trøst. Men sine Børn trøster Gud under al deres Trængsel. I Maras beske Vande lægger Gud det "Træ" der gør Vandene søde (2. Moseb. 15, 24), og Træet er "Korset" hvorpaa vor Frelser døde. Faar vi ret Kærligheden fra Golgata ind i vor Trængsel, saa trøstes vi. Og saa bliver Trængslen ikke blot til Velsignelse for os selv, men ogsaa for andre. Saa kan vi trøste andre, »der er i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi trøstes af Gud." Erfaren Mand er god at gæste, det gælder allerdybest paa hellig Grund. Kun den, der selv har smagt Trøsten i Ordet om Syndernes Forladelse, kan bringe denne Trøst levende til andre bedrøvede Synderhjerter. Og saaledes gaar det ned alle de Lidelser, der kan kaldes "Kristi Lidelser," Lidelser for Guds Riges Skyld; der er altid en tilsvarende Trøst, og et Guds Barn, der prøvet i saadanne Lidelsers Skole, hvor kan det ikke blive til Hjælp for andre, bestyrke andre i at holde ud og bevare det "faste Haab." Med "Kristi Lidelser" følger altid Guds Trøst, allerede her nede, men herligst hisset, hvor hver Taare, grædt for Jesu Navns Skyld, Tal blive en kostelig Perle.

K. Ps. 564. J. M. 275. Hj. 460.