Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

Maj 14

Kvæld

14 Maj. II. Læs Esajas 40. 29-31:
Kraftens Fornyelse

"Han giver den trætte Kraft." Hvor trænger vi dog til dette Ord! Træthed er der nok af paa denne Syndens og Forkrænkelighedens Jord. Bagved smilende Ansigter og Friskfyrslatter skjulte sig ofte et Hjerte saa træt, saa træt. Og gaar man ikke til Herren med sin Træthed, saa vansmægter man. Hvor passer ikke Ordet: "De unge skal blive trætte og vansmægte; og Ungersvende skal falde brat" paa megen Ungdom ogsaa i vor Slægt! Verden skaffede, Syndens Bedrag har sine Frugter i Livstræthed. Men mange, gamle som unge, gaar aldrig til Herren for Alvor, de bliver ved at søge til Verdens sprukne Brønde, der ikke kan holde Vand; og saa gaar de Under, skønt Hjælpen var saa nær. Men de vilde ikke. Blev Du, Ven, træt af Verdens usle Gøglespil, træt af Dig selv, Dit eget Stykværk, Din egen Jammerlighed? Vel Dig, om Du da tager Herren paa Ordet, bekender: Herre, jeg er saa træt, Jesus Mester, forbarm Dig over mig! Saa erfarede Du, at Forjættelsen var trofast: "Han giver den trætte Kraft." Naar Ordet om Syndernes Forladelse trænger ind i Sjælen, naar man finder sin Jesus, "da rejser sig fluks hvert Haab, som faldt, og blegner saa aldrig mere." "De, som forvente Herren, skal fornye deres Kraft, de skal opfare med Vinger som Ørnene, de skal løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte." Forvent Herren! Forvent ikke Hjælpen fra Dig selv eller fra Mennesker, men forvent dybest set i alle Forhold Din Hjælp fra Herren! Vær Du min Kraft, thi jeg er svag! lad det være Din daglige Bøn! Saa skal Du ogsaa gennem Ordet og Nadverbordet, gennem de mange Veje, Gud har, stadig paany erfare, at det er herlig Virkelighed: "Han giver den trætte Kraft."

K. Ps. 263. J. M. 200. Hj. 416.