Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

Maj 16

Kvæld

16. Maj. II. Læs: Esajas 42, 1-8:
Se, min Tjener!

Det er Frelserens Billede, Ordet fra den gamle Pagt her maler for os. Alle andre Billeder af Herren er kun Menneskrværk, men Ordets Billede, det er Guds Aands Værk, "Se, min Tjener!" siger vor Gud, "min Udvalgte, i hvem min Sjæl har Behagelighed." Stille skal han komme, ej med ydre Brask og Bram. Stille kommer han i Daab og Ord og Nadverbord, men med mer end Kongemagt, med den frelsende, oprejsende Kærligheds Magt. Hvor er det fyldt med Vederkvægelse, det Ord: "Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande." Det knækkede Rør - skulde vi ikke kende det? Det er jo os selv; som vi er af Naturen, har Synden givet os det frygtelige Knæk, saa det gode, vi nok vilde, gør vi ikke, og det onde, vi dog var ked af, det gjorde vi. Ak, Forsætter uden Kraft, et knækket Rør, der dingler ned igen, saa ofte det rejses, saaledes er det med Dig og mig i os selv. Og "den rygende Tande," der oser saa grimt, det er ogsaa Dig og mig, hvor oser det ikke fra Hjertets Indre med stygge Tanker, utilbørlige Ord og plettede Gerninger! Men saa kommer han. Guds Tjener som ingen anden. Han kan oprejse det knækkede Rør. saa Hjertet bliver fast til at staa Djævelens Væsen imod. Han kan aande paa den rygende Tande, saa den kommer til at brænde klart i Tro paa den fulde Syndsforladelse i Blodet fra Golgata, i inderlig Tak og Pris for Naaden. Velsignede Frelser! Hvor er hans Kærlighed stor og stærkt. Men hans Kærlighed er Brudgommens Kærlighed. "Jeg vil ingen anden give min Ære," siger han. Han vil have os helt og udelt, ellers slet ikke. Men vil Du give Dig hen til ham saaledes med hele Dit Hjerte som en ærlig Brud, saa bliver han ikke træt af Dig. Saa faar Du Del med ham i Herligheden, naar han "faar beskikket Ret paa Jorden," paa denne Urettens Jord; engang skal Retten være Udført ikke efter Verdens onde Tanke, at "Magt er Ret," men efter Guds Sind: "Ret efter Sandhed." Det kommer, naar Guds Tjener kommer igen i sin Herlighed. Og Bruden, der frelstes ved hans Kærligheds Magt, synger derfor i glad Forventning: "Straal frem, Du frydefulde Dag med Fromme, paa hvilken alt saa vel i Lag skal kommet."

K. Ps. 474. J. M. 189. Hj. 275.