Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

Maj 17

Kvæld

II. Maj 17. Læs: Esajas 43, 1-2
"Du er min."

"Du er min," hører Du, at det er Herrens Ord til Dig? Han "skabte" Dig og "dannede" Dig, ikke blot i Modersliv, men ogsaa, da Du blev genfødt af Vand og Aand i Daabens underfulde Øjeblik. Han "genfødte" Dig med sin Søns Blod, ja i Daaben kaldte han Dig ved Dit Navn. Sandelig: Du er købt og døbt til at være hans egen. Men vil Du ogsaa være det? Køber nogen et Stykke Middel eller en Ko eller Hest, saa følger det med ham, det er hans; men saaledes er det ikke med en Menneskesjæl, thi den fik en Villie til at bestemme sig i Frihed. "Du er min," siger Herren, købt og døbt til at være min Ejendom. Har Du svaret ham tilbage: Ja, jeg er Din, o hvilken Lykke Dig at tilhøre? Hvis ikke, saa er Du ene med alt det svære, med Synd og Dom. Ven, "giv Gud Din Villie, al Din Villie snart, saa er det klart." Saa lyser Forjættelsen over vort Liv, at enten vi "gaar gennem Vandene," maaske Sorgernes dybe Vande, da "skal de ikke overskylle«" os, eller vi gaar "gennem Floderne," Modstandens, Forfølgelsens stride Strømme, da skal vi endda komme igennem. Og naar vi "gaar gennem Ilden," Fristelsernes brændende Ildprøve med Vellystens Begær eller Bitterheds og Vredes Brand, hvilken Ild vi saa skal igennem, da lyser Forjættelsen: "Du skal ikke svides, og Luen skal ikke fortære Dig." Troens Guld skal kun lutres gennem denne Ild. Ja, den, der tror paa Herrens: "Du er min" og har svaret ham tilbage som en lykkelig Brud : Jeg er Din, evigt Din, "i en salig Tilstand staar, ihvor det gaar."

K. Ps. 572. J. M. 293. Hj. 378.