Andagter

Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

Maj 19

Kvæld

19. Maj. II. 1æs: Esajas 44. 21-23
Overtrædelsernes Udslettelse.

Ofte saa Du og jeg, hvorledes en Taagesky blev udslettet. Solen brød frem med Vælde og Taagen forsvandt. Saaledes siger Herren, at han har gjort med sit Folks Overtrædelser og Synder. Hvilken Naade! Hør det, hver Synder, der bæver for Din Skyld! Udslettet som en Taage, som en Sky; den skal aldrig komme over Dig igen, blot Du vender om til ham, der har genløft Dig. Paa Korset blev Vredens mørke Sky udslettet, Golgatas Sol gaar aldrig ned. "Fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder maa blive udslettede", saaledes vidnede Peter for Jøderne. Udslettelsen af Synderne bliver kun til Frelse for den, der vender om. Kun til den ene af de ti spedalske, til ham, der vendte om, lød Herrens Ord: Din Tro har frelst Dig. Vender man ikke om, da rejser Vantroens Synd sig som en ny og mørk Taagebanke» og Gud maa skjule sit Ansigt for Dig, da bliver Golgatas Offer og Daaben forgæves. Men vendte Du om til ham, der genløste Dig, da kan Din Synd ikke fordømme Dig, da straaler Naadesolen over Dig, Retfmdighedssolen med Lægedom under sine Vinger. Da toner Englesangen: "Synger med Fryd, I Himle, thi Herren har gjort det," da kimer Himmelklokkerne. Og bliver vi paa Omvendelsens Vej som Guds sande Israel, saa vi ikke vil slippe Guds Søn, det koste, hvad det koste vil, da lyser Forjættelsen: "Du er min Tjener, Israel, Du skal ikke glemmes af mig." At have Synden udslettet og aldrig at skulle glemmes af Herren, det er Naade over Naade, en evig Lovsang værd.

K. P. 513. J. M. 235. Hj. 322

Denne hjemmeside © 2019 - design: O Madsen Media