Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

Maj 20

Gry

20 Maj. I. Læs: 2. Korinth. 4, 7-12.
"Men denne skat have vi i Lerkar."

Et Lerkar er en skrøbelig Ting, men saadan et Lerkar er vi Mennesker. Vi er det efter vor jordiske Oprindelse. "Af Jord er Du kommen, til Jord skal Du blive", det lyder over dette Legeme, der fra først af dannedes af Jordens Støv. Ak, hvor mærkes Lerkarrets legemlige Skrøbelighed ikke Livet igennem, snart melder Skrøbeligheden sig her, snart der; der skal saa lidt til. Og saa i Døden! "Det saas i Skrøbelighed." Men ogsaa vor Sjæl og Aand er paa Grund as Synden bleven som et skrøbeligt Lerkar, der taaler grumme lidt, let stødes, lidet magter i sig selv. Men saa alligevel - Naar Hjertet omvendes og Jesus modtages i Tro, saa kan dette Lerkar blive fyldt med en "overvættes Kraft." Vort Legeme fyldes med Kraft til en Livets Opstandelse, vor Sjæl og Aand med Kraft til at overvinde Verden, træde Satan og Synden under Fod. Men Lerkarret har ikke Kraften i sig selv, nej Gud har lagt Skatten i Lerkarret, for at det maa kendes: Kraften "maa være Guds, ikke fra os." "Min Kraft fuldkommes i Magtesløshed", siger Herren. I et troende Menneske er Kraft og Skrøbelighed underfuldt forenede: stærk i Herren, svag i mig selv. Og jo bedre Du kender Din egen Skrøbelighed, at Du er et Intet, des stærkere kan Herrens Kraft udfolde sig i Dig. Verden fatter det ikke, den har ofte tænkt: de elendige hellige kan vi snart faa knust. Men det gik ikke. Der var en Kraft i dem, som bar igennem alt, og Martyrernes Blod og Død blev Kirkens Udsæd til Liv for andre. Saa glæd Dig, Guds Barn, ved Kraften, Du fik, men husk: den overvættes Kraft maa være Guds, og ikke fra os. Vi er Lerkarret, Kraften og Æren er vor Guds.

K. Ps. 495.. J. M. 291. Hj. 374.