Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

Maj 28

Kvæld

28. Maj II. Læs: Esajas: 52, 7-11:
Glædeligk Budskab.

Det er dejligt at maatte bruge Fødderne til at ile frem med glædeligt Budskab. Da gik Trinnene saa lette, mens Sorgens Bud har tungt ved at komme frem. Glædeligt Budskab om godt, om Fred og Frelse, om Syndsforladelse i Lammets Blod, det er Evangelier. Og kan Guds Folk end opleve mørke Tider, hvor Brudgommen ligesom var taget fra Bruden, det ender dog aldrig dermed, det ender med det frydefuldeste Bubskab: Din Gud er Konge, nu kommer han, nu hjemfører han sit Israel. Ja, atter og atter opleves det i Guds Folks Lejr: Sorg er til Glæde vendt. I Verdenslejren gaar det omvendt; Latteren skal vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse. Vil Du høre glædeligt Budskab, saa hør Advarselsrøstem "Bort, bort, drager ud derfra", bort fra Sodoma, "gaar ud af dens Midte." Men herligst bliver det glædelige Budskab dog til sidst, naar "Herren har blottet sin hellige Arm for alle Hedningernes Øjne", naar alle Jordens Ender skal se Guds Frelse, den udrakte Haand fra Tronen. Den store Mængde saa kun en kold Skæbne eller Lykkens lunefulde Spil, vilde og kunde ej se Herrens Arm. Men engang skal de se den. Da skal der blive en Jubelsang uden Lige blandt Herrens frelste. Saa lad os nu i Naadens Dage være med til at bære det glade Budskab ud til Sjælene, men ogsaa huske Formaningen: "Renser Eder, I, som bære Herrens Kan." Vort daglige Liv skal være et "Herrens Kar", fyldt med helligt Indhold. Ikke mindst gennem de helliges Liv skal det glædelige Budskab forkyndes. Da bliver de sidste Tiders Tegn, hvor alvorlige de end er, Herrens Sendebud til os med det glædelige Budskab om den evige Sejr.

K. Ps. 531. J. M. 375. Hj. 525.