Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

Maj 29

Gry

29. Maj I. Læs: 2. Korinth.13,11-13.
Under Velsignelsens sollys.

"I øvrigt, Brødre," ved disse Ord lægger Apostelen først Spørgsmaalet hen til hver af os: hører Du til Guds Børneflok? og dernæst betegner han dermed, at det, han nu siger, er noget, der som i en Hovedsum skal paaagtes af Guds Børn. Ogsaa lægger han dem fire Ting paa Sinde. Først dette: "glaeder Eder," et Guds Barn skal ret nyde sit Liv i Gud, forlyste sig i Herren, der er ca. 20,000 Forjættelser at glædes ved. Saa et klart fremad: "bliver fuldkommengjorte," aldrig stille staa, thi Stilstand er Tilbagegang, og "Tilbagegang er Dødens Vej." Dernæst et nedad i Ydmyghed: lader eder formane; ak, det er saa svært for vor hovmodige Natur at lade sig formane, særligt naar Formaningen kommer gennem vore nærmeste, og dog er det saa nødvendigt. Derefter et staa sammen: "værer enige, værer fredsommelige," de to Ting hører sammen, thi Enighed mellem Guds Børn beror meget paa, at man i god Forstand kan fornægte sig selv for Fredens Skyld, thi "Troskab, er den ellers ægte, gør med Synden aldrig Fred," men der siges ogsaa om den, at den "elsker Hjertets stille Fred, vil sig gerne selv fornægte." Møder Du disse Paamindelser med Marias Bøn: "mig ske efter Dit Ord," da er Du under Velsignelsens Sollys fra "Kærlighedens og Fredens Gud," vor treenige Gud. Her møder vi jo til Slut den saakaldte apostolske Velsignelse, som vi kender fra Gudstjenesten: "Den Herres Jesu Kristi Naade" begynder det med, "Du bar al Verdens Synder, derfra vort Liv begynder," og paa Golgata gaar vi ind i "Guds Kærligheds" Højdepunkt, saa elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbaarne, og er vi i den, saa er vi ogsaa i "den Helligaands Samfund," i det Samfund af frelste Sjæle, der sammenføjes af ham, der med Fader og Søn er vor Gud, saa har vi den Helligaand til Pant paa vor Arv, og saa elsker vi de hellige. Saligt at vandre under Velsignelsens Sollys, saa bliver man ogsaa et Himmellys for Verden.

K. Ps. 408. J. M. 349. Hj. 485.