Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

Juli 25

Gry

25. Juli. I. Læs: Matth. 14, 1-12.
Tro indtil Døden.

"Der er Forskel paa Tjenester, men Herren er den samme", siger Ordet (1. Kor. 12). At der er Forskel paa Tjenester fik Johannes Døberen at mærke. En stor Tjeneste var han sat i af Herren, medens han prædikede for Skarerne ved Jordan. Men Tjenesten omskiftedes, da han for sit Sandhedsvidnesbyrds Skyld maatte sidde som Fange i Bjergfæstningen Makærus. Da vaklede det et Øjeblik for ham, men Herren hjalp sin Ven op igen ved at sende ham det kærlige og dog alvorsfulde Ord: "Salig den, som ikke forarges paa mig" (Math. 11). - Det er ikke den sværeste Post at blive sat paa, naar man staar i et stort, maaske ret opslidende Arbejde for Herren. Det bringer dog saa megen Herlighed med sig. Men at blive sat i Ensomhed, i Lidelsens Fængsel, hvor man maa sige med Psalmedigteren: "Jeg er en fattig Fange og mine Grænser trange som Strandingsmand paa Ø", det er en anderledes svær Tjeneste. Kom du i saadan Tjeneste, maaske bag Sygdoms Fangemure, maaske i fortrykte Forholds Fængsel, det kan komme paa saa mange Maader, da gælder det om ej at skikke sig lige med Verden, der saa ofte forarges paa Herren, naar de trange Tider kommer, men være stille, bie, tro, forvente Herrens Time. For Johannes kom Udfrielfen hin Aften, da Lyden af Dans og Drikkelag lød fra Kongens Sal. Som Sandhedens tro Vidne gik han hjem til sin Herres Glæde. Ad hvilke Veje Udfrielsen skal komme, ogsaa Tid og Time, maa vi helt lægge i Herrens Haand. Er det til det sidste vort Hjertes Sang: "Med din Villie her jeg fornojet er, blot at du maa beholde min Sjæl", saa er Sejren vunden.

K. Ps. 671· J. M. 244. Hj. 531.