Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

December 1

Kvæld

1. December. II. Læs: Sal. Ordspr. 30, 5-9.
Alt Guds Ord er lutret.

I de sidste to Kapitler af Ordsprogenes Bog finder vi nogle Tillæg af andre hellige Vismænd. Det sidste Kapitel er til Pris for den troende, flittige Husmoder; men vort Stykke i Dag er til Pris for Guds Ord. "Alt Guds Ord er lutret," der skal ingen Kritik til, Guds Ord har ingen Slakker i sig. Alt Guds Ord, staar der, ligesom Paulus senere skrev til Timotheus: Hvert Skrift er indaandet af Gud. Derfor hedder det ogsaa: "Læg intet til hans Ord!" Det er Hovmod og formasteligt Overgreb at ville lægge til eller tage fra, naar vi staar overfor Guds Ord. "Paa Knæ sor Guds Ord, I Professorer!" raabte Herrens trofaste Vidne, Vilhelm Beck, ved et Møde i Bethesda. I vore Dage er den hellige Ærefrygt for Ordet fra Gud ikke stor hos mange saakaldte Theologer. Man har beskikket sig selv til Maaler, Vejer og Vrager over Bibelen. "Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner," det er en alvorlig Advarsel. Barnligt og ydmygt at bygge paa Guds Ord, det giver Kraft og Velsignelse over et Menneskeliv, da erfares det, som her staar, at Herren "er et Skjold for dem, som forlader sig paa ham." Gennem Ordet kan Satans gloende Pile ikke naa. Og da giver den gamle Vismands barnlige Bøn Genlyd i Hjertet: "Om tvende Ting har jeg bedet dig," siger han; "nægt mig dem ej, før jeg dør." Og hvad er det saa sor tvende Ting? Først dette: "Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig." Det er Evighedsbønnen, at jeg i ydmyghed maa staa paa Guds Ords faste Sandhedsgrund. Og saa kommer Bønnen for det jordiske Behov: "Giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød." Han kendte Farerne baade ved Rigdom, Selvsikkerhedens hovmodige Følelse af ligesom at kunne undvære Herren, og ved Armod, Faren for at knurre og ville bruge syndige Veje for at skaffe sig det fornødne. Disse to Bønner giver Genlyd af Jesu Ord: "Søg først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skal alle disse Ting gives eder i Tilgift." "Dagligt Brød til vor Død, det er nok, o Fader sød," "blot vi staar hos dig i Naade blandt den lille Troens Flok."

K. Ps. 337. J. M. 113. Hj. 620.