Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

December 5

Gry

5. December. I. Læs: Johannes's 1. Brev 1, 5-10.
Det rensende Blod.

"Jesu, Guds Søns Blod renser os fra al Synd", det Ord blev for mangfoldige en Redningsplanke, da de drev om i Syndenødens Hav, det var der Hvile i, her var et fuldbragt Værk; og saa dette fra al Synd. Hvor gjorde det godt! En gammel Ringer, der i mange Aar havde levet i Selvretfærdighed og trøstet sig med, at han plejede at bede et Fadervor, naar han havde ringet med Kirkeklokken, blev vakt i sin sidste Tid, saa, at han havde tjent Djævelen, var i stor Nød. Men Jesu det rene, hellige Blod blev hans Trøst. "Det rene hellige Blod", saaledes sagde den gamle, og det blev mig et dyrebart Ord. Vort Blod er Synderblod, det kan ikke sone, det rene, hellige Blod havde kun han, der fik det dyre Jesusnavn. Og Jesu Blod renser ikke blot fra Skylden, det er ikke blot givet til at sone vor Syndeskyld, men det renser ogsaa fra selve Synden; holder du dig nær til Jesu Blod og Vunder, "da ligger Satan under med al sin Magt og Ret", da helliges du, selve Synden bliver dig mer og mer en Pine og Plage. Jesu Blod døder "de giftige Lyster". Men - lad os ikke glemme Betingelsen: "Dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset". Dersom vi sige, at vi har Samfund med Gud og dog vandrer i Mørket, da lyver vi og gør ikke Sandheden. Nej, ikke vandre i Mørket, i Syndens Tjeneste, ikke heller blive staaende i Dæmring i Halvmørke, men helt ind i Lyset, saa vi faar vore Synder bekendt og dømte, helt ind i Lyset fra Golgata, saa vi tror vore Synders Forladelse, helt ind i Lyset, saa vor Vej over Jord er i Lys af Guds Ord. Saa har vi Samfund med hverandre, saa først forstaa vi Ordet om de helliges Samfund, hvortil vi er døbte, og saa har vi Samfund med vor Gud, kan fare i Fred paa Blodets Regning og ved dets Kraft i Liv og i Død.

K. Ps. 505. J. M. 228. Hj. 259.