Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

December 5

Kvæld

5. December. II. Læs: Prædikeren 12, 1-7.
Førend sølvsnoren brister.

"Tænk paa din Skaber i din Ungdoms Dage", det er Prædikerens Formaning til de unge. Og han begrunder dette ved at henvise til, at Alderdommens Dage ikke er saa lette. Nej, det er ikke let at omvende sig, naar man er bleven gammel i Vantro og Verdslighed. Man har lettere ved at gøre Springet over Skelgrøften mellem Verdens og Guds Rige, medens man er ung. Ikke blot Legemet, ogsaa Aanden er bevægeligere i de unge Dage. Derfor tøv ikke, opsæt ikke, kom, medens du er ung. Herligt at give sit Ungdomsliv til sin Frelser i Stedet for at lade det visne hen i Verdensfyrstens Trælleaag. Prædikeren skildrer i et levende Billedsprog Alderdommens Dage, da alt det timelige blegner og viser sin Afmagt. Solen og Lyset formørkes, "de, som ser gennem Vinduerne, blive dunkle", Synet svækkes; Husets Vogtere, Armene, bæve; de stærke Mænd, der skal bære, Benene, krumme sig; de, som betjene Møllen, holde op, fordi de er blevne faa, det er Tænderne, der gaar bort. Begge Døre til Gaden lukkes, man hører tungt, Sønnen flyr, Sangstemmen taber sig, man frygter mere, ogsaa de vantro gamle frygter ofte "den høje", frygter for Guds Dom, for Dødens Nærhed; ja Legemet bliver sig selv til Byrde, Begærligheden forgaar, maaske ikke af Sindet, men af Legemet. Verdens Trøst, at man altid kan omvende sig, naar man bliver gammel, er Daaretrøst. I en Brevveksling mellem nu asdøde Biskop Skat Rørdam og Pastor Otto Møller udtaler de for hinanden, at de havde haabet, at det skulde blive saa meget lettere at tjene Herren, naar man blev gammel; men de erfarede, at det i mange Maader blev sværere. Man kan ikke som før. Uhyre vemodigt, at se Alderdom uden Omvendelse, uden at have fundet Jesus. Ja, Omvendelse kan ske ogsaa i de gamle Dage, det skal siges de gamle. Men han havde Ret den gamle, der, omvendt i sin høje Alderdom, svarede en, der sagde: Det var meget, at De naaede at komme med: Det var mer end meget. Men for gamle Guds Børn er der mange Forjættelser. De skal være "saftige og grønne", staar der om de graahaarede (Ps. 92). "Jo nærmer' ved sit Hjem, des frisker’ gaar han frem". Saaledes skal det være for os, der blev gamle i Livet med Herren.

K. Ps. 644. J. M. 372. Hj. 147.