Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

December 9

Gry

9. December. I. Læs: Johannes's 1. Brev 4, 1-10.
Sandhedens Aand og Vildfarelsens Aand.

Hvor er det om at gøre at kunne skelne mellem Sandhedens Aand og Vildfarelsens Aand, mellem Guds Aand og Djævelens Aander. "Mange falske Profeter er gaaet ud i Verden", vidner Apostelen. Saaledes var det den Gang, saaledes er det nu, og saaledes vil det blive mere og mere mod Tidernes Ende. Satan arbejder ej blot med Magt, endnu mere med List. Sit sidste og højeste Kort spiller han ud med Antikrist, denne uhyggelige Folkeleder, hvis Grundmaal er at rive Guddomskronen fra Guds Søn. Det gaar det altid ud paa, hvor Løgnens Aand arbejder, at fortælle Mennesker, at Jesus kun var et Menneske, ikke Guds Søn fra Evighed, ikke undfanget ved den Helligaand. Og altid gaar det ud paa at svække Korsets Evangelium. Dette, at Guds Kærlighed bestaar i, at han udsendte sin Søn til en Forsoning for vore Synder, det Ord om Jesu Død og Blod, det søges afsvækket. Hvor mærker vi det ikke klart i hele den moderne Theologi, der river saa mange med sig, uden at de ser, hvorhen de føres. - Men lad os, der vil drives af Sandhedens Aand, aldrig tabe Modet. "Mine Børn, I er af Gud og have overvundet dem, fordi den, der er i eder, er større end den, som er i Verden", vidner Apostelen. Kærlighedens Apostel kaldes Johannes, men ingen af Apostlene drager Skellet skarpere end Johannes. Hans Kærlighed var af hellig Art, ej det, Verden forstaar ved Kærlighed. Den Kærlighed, der er i Pagt med Sandhedens Aand, vinder ej Verdens Gunst og Øre, men den bærer dog Sejren hjem, thi den har Herren med sig, og det er Sejren.

K. Ps. 301. J. M. 247. Hj. 310.