Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

December 9

Kvæld

9. December. II. Læs: Ezekiel 13, 17-23.
Ve over de falske Profeter!

Hele dette Kapitel er et mægtigt Veraab over de falske Profeter og Profetinder. Det fælles Kendemærke paa alle saadanne Røster er, at de nok slaar om sig med: "Herren siger det", men alligevel "gaar efter deres egen Aand", er Profeter "efter deres eget Hjertes Kald". Hvor det rammer alle disse Prædikanter, der ikke lade sig regere af Herrens Ord, men bringe deres egne Betragtninger til Torvs. De prædike "Fred", tale saa behageligt beroligende, men "der var ikke Fred", ingen Sjæl fik ved deres Ord virkelig Fred med Gud. Og som Kvinderne ofte gaar i Spidsen i Livsvækkelser, kan de ogsaa ofte være de første til at lade sig rive med af tomme Ord uden Indhold, af sløvt formede Prædikener om Guds Kærlighed, men uden Omvendelsens Ord. Herren siger om disse falske Profeter, at de "syer Puder om Herrens Armled", det vil sige, de tager Brodden af Herrens Ord, gøre det hele saa blødt og behageligt, saa Herrens Vældes Arm bliver tilsløret for Mennesker. Og "de gør Hætter til Hoveder af al Slags Vækst," det vil sige: de afpasser Ordet efter hvad de forskellige Mennesker synes om. De "dræbte Sjæle, som ikke skulde dø", det vil sige, de slog løs paa de hellige. Nu afdøde Indremissionaer Anders Stubkjær fortalte, hvorledes der i hans Ungdom var to Søndage, da de hellige i Bording - mod Datidens Skik - holdt sig borte fra Kirken, det var, naar Søndagsteksten handlede om Farisæeren og Tolderen eller om de falske Profeter; thi da vendte Stedets vantro Præst saaledes op og ned paa Ordet, at Folk i Kirken vendte sig om i Stolene for at se, om de hellige var der, det var jo de hellige, der blev. gjort til Farisæere og falske Profeter. Herren siger om disse falske Røster: "Ved Løgn gjorde I den retfærdiges Hjerte forsagt, skønt jeg ikke havde bedrøvet det, men I styrkede den ugudeliges Hænder, saa at han ikke omvendte sig fra sin onde Vej, at jeg kunde holde ham i Live". Ja, hvilke blodige Synder begaas der ikke baade mod Herrens hellige og mod de vantro ved en falsk, udglattende Forkyndelse. Maatte du og jeg dog ikke være med til saaledes at bedrage Sjæle! Maatte vi hver i sin Kreds være Jesu Kristi sanddru Vidne! "Et sanddru Vidne redder Sjæle", det er Forjættelsen. Men alle falske Røster skal blive til Skamme. "Jeg vil redde mit Folk af eders Haand, og I skal fornemme, at jeg er Herren", saa siger Herren.

K. Ps. 340. J. M. 117. Hj. 54.