Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

December 13

Kvæld

13. December. II. Læs: Ezekiel 47, 1-12.
Den levendegørende Kilde.

Hvor er det et herligt Profetsyn, Synet af den lille Bæk, der sprang ud under Helligdommens Tærskel, løb om ad Alteret og saa altid længere frem, blev dybere og dybere, indtil der var Vand til at svømme i. Den Bæk afbilder Ordet, det underfulde Gudsord, saa enfoldigt og dog dybt, saa uudgrundeligt rigt. "Et Lam kan vade i det, en Elefant svømme i det," sagde Gregor den Store om Bibelordet. Men denne Bæk er ikke blot et Billede paa Ordets friske Væld, den afbilder hele Guds Frelse i Kristus, denne Naade, der begyndte ved Tærskelen, med Daaben, løber om ad Golgatas Korsalter og aabenbarer sig som en Naade saa dyb, vi ikke kan bunde i, men maa springe ud i, lade os bære af i Tro. "Og der bliver Liv overalt, hvor Bækken kommer hen," det blomstrer frem, det grønnes langs Bækkens Bredder. Frugttræerne, hvis Blade aldrig falder af og som ustandselig bærer Frugt, fordi deres Vande udgaar fra Helligdommen, er alle de levende Samfund og alt det Arbejde i Livets Tjeneste, der danner sig, hvor Bækken kommer hen. Og hvilket Haab ligger der ikke i dette, at Bækken endog strømmede ud i det døde Hav og gjorde de før saa dødbringende Vande friske. Det varsler om en vældig Vækkelse i det døde Folkehav, varsler om Guds Riges Sejr, om den store Dræt af Sjæle, der ved Tidernes Ende skal fanges ind for Guds Rige. Dog ikke alt bliver hjulpet af Bækken. Der tales om Sumpe og Grøfter, som aldrig bliver friske, men er givne hen til Salt. Nej, at alle bliver frelste, den Tanke har ikke Rum i Guds Ord. Men herlige Sejre skal Livet vinde, naar Herlighedsriget, Kristi Triumfrige, fremblomstrer paa Jord, Tusindaarsriget, som vor Bibel taler om. Men for den enkelte gælder det: Fik Herren ført dig ud i Bækken? "Han førte mig," saaledes staar der atter og atter. Fik han Lov at føre dig helt ud paa Naadedybet? Der var dem, der kun vilde berøres lidt af Guds Riges Væld, kun vilde ud til Anklerne eller nøjedes med at være vakte, at være komne ud i Vand til Hofterne. Saa vilde de ikke lade sig føre videre. Nej, helt ud maa du lade dig føre. Og lad det saa være din Bøn Livet igennem: "O, lær mig, Jesus, Mester kær, ja lige til min Grav, at leve, aande, svømme her i dette Naadens hav!"

K. Ps. 490. J. M. 153. Hj. 509.