Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

December 17

Kvæld

17. December. II. Læs: Daniel 4. 28-37.
Nebukadnezars Bekendelse.

Hele dette 4. Kapitel indeholder en Bekendelse fra den mægtige Nebukadnezar, en Bekendelse om egen Synd og Hovmod og om den levende Guds Storhed. Hvor underligt at høre dette fra en hedensk Storkonge! At Gud Herren lod Hedningerne vandre deres egne Veje, betyder ikke, at han lader dem skalte og valte, som de vil. Guds Domme fuldbyrdes ogsaa i Hedningeland. Daniel havde med samme Frimodighed som hans tre Venner vidnet for Nebukadnezar, forklaret den nye Drøm, Kongen havde haft, uden i mindste Maade at slaa af paa Sandheden; Drømmen havde jo vist Nebukadnezar et stort og herligt Træ, der efter Guds Raad blev fældet. Og Daniel vidnede for Kongen. hvad Gud havde givet ham at vidne, det bitre Budskab om, at Kongen for sit Hovmods Skyld i syv Aar skulde miste sin Forstand og blive som et Dyr. Og Daniel endte med en Omvendelsesprædiken for denne i sin Tid mægtigste Konge: "Afbryd dine Synder ved Retfærdighed og dine Misgerninger ved Barmhjertighed mod de elendige, dersom din Fred skal have Varighed." - Det er kun et af Gud baaret Sind, der tør vidne saaledes uden Personsanseelse. - Saa kom det, hin Dag, da Kongen brovtede af sin Styrkes Magt og sin Herligheds Ære; da ramte Guds Dom ham. Men da de syv Aar var til Ende, kom Kongen atter til Samling, og saa udsendte han denne for ham selv saa ydmygeude Bekendelse over hele sit Rige. - Vor store Gud gør store Undere. Saa har vi da i vor Bibel en Omvendelsespraediken ogsaa fra Nebukadnezar: "Nu priser og ophøjer ogsaa jeg, Nebukadnezar, Himlens Konge; thi alle hans Gerninger er Sandhed, og hans Stier er Retfærdighed, og han kan ydmyge dem, som vandre i Hovmodighed." - Saa lad os som Daniel være Herrens frimodige Vidner, alle vi, der selv gennem Ydmygelse fandt Vej til Naaden! Og lad os tro stort om vor Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, "bøje os i Støvet ned for vor Konges Herlighed."

K. Ps. 265. J. M. 4. Hj. 2.