Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

December 22

Gry

22. December. I. Læs: Joh. Aab. 1, 9-20.
Trængselen og Riget og Udholdenheden.

Disse tre Ting maa vi ligesom Johannes være meddelaatig i, om vi vil naa det himmelske Maal. Trængselen betegner de helliges særlige Kors, den Modstand, den Kamp indefter og udefter, der altid følger med det sande Evangelium paa denne Syndens Jord. Riget betegner Gudsrigets dejlige Arv med Retfærdighed, Fred og Glæde i den hellig Aand. Og Udholdenheden betegner det Troens Sind, der Trængslerne til Trods indtil Enden holder fast ved Guds Riges Perleskat. Udholdenheden i Jesus, staar der, thi kun i ham kan der holdes ud, men i ham er Seiren. Blev du meddelagtig i Trængslen, Riget og Udholdenheden? Salig den, der beholder Del i disse tre Ting indtil Enden. Da skal vi opleve herlige Ting. Det var paa "Herrens Dag", en Søndag, Johannes henryktes i Aanden og fik de himmelske Syner. Og Guds Folk nu fik ogsaa underfulde Ting at skue mangen Herrens Dag, naar "under Sang med det vingede Ord Sjælen af By over Stjernerne for". Selv om vi ikke mere skal have Aabenbaringer, som Johannes fik dem, vi fik dog saa ofte at mærke, at vor Jesus rørte ved os med sin kærlige Haand og sagde ogsaa til os: "Frygt ikke, jeg er den første og den sidste og den levende." Han mødte os i vort Livs Morgenstund, i Daaben, han udvalgte os, han var der først med sin Frelserkærlighed, og han vil gerne have Lov at møde os ogsaa til allersidst, naar Øjet brister, række os sin Haand og sige: "Nu gaar vi til Paradis." Han har Dødens og Dødsrigets Nøgler, kan lukke af for Afgrunden og lukke op for Templets skønne Dør. Blot han maa faa Lov at være den første og den sidste i vort daglige Liv, den, vi begyndte og sluttede vor Dag med. Saa skal vi ikke frygte hverken i Liv eller Død. Thi han er ogsaa den levende. Han smagte Døden i vort Sted, men nu er han "levende i Evighedernes Evigheder". "Jeg lever, og I skal leve," det er Livets Evangelium.

K. Ps. 237. J. M. 97. Hj. 43