Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

December 23

Kvæld

23. December. II. Læs: Hoseas 14, 2-10.
"Jeg vil læge deres Frafald."

"Omvend dig, Israel! til Herren, din Gud; thi du er falden ved din Misgerning." Saaledes lød Vidnesbyrdet ved Hoseas, og saaledes lyder det fra alle Herrens sanddru Vidner. Dertil beskikkede Herren sine Tjenere, til at prædike Omvendelse og Syndernes Forladelse. Først da, naar det lyder fra Synderhjertet: "Tilgiv al Misgerning," først da kan og vil Herren læge en Synders Frafald, læge Vantroens Saar. Verden kalder sine Hænders Gerning for sin Gud, kender ikke sin Trang til Frelse. Derfor bliver der ingen Lægedom. Men for den Synder, der ikke ved andet at byde Herren end sit fattige Hjerte, saa grimt det er, tilsølet af sit Fald, for den Synder er der Barmhjertighed. Gik du saa Omvendelsens Vej? Læg Mærke til, at der staar: "Tager Ord med eder og omvender eder til Herren," Ordet maa du gribe, Ordet fra Gud, der kaster sit klare Lys ind i Fordærvelsens Afgrund indeni os, men ogsaa kaster sit Lys hen over Golgatas Kors, hvor det i Sandhed blev opfyldt, hvad her staar: "Jeg vil elske dem frivilligen". Tag Ordet med dig, kun ved Ordet omvendes du. Herlige Forjættelser lyser her i vor Tekst over Israels Børn, naar Timen kommer, da de tager Ordet med sig og med Graad ser hen til ham, hvem de har gennemstunget. Men disse Forjættelser gælder alle angerfulde Syndere. "Jeg vil være Israel som Duggen, han skal blomstre som Lilien, slaa sine Rødver som Libanon," klippefast skal Israel da staa i Korsets Naade, bringe Velsignelse med sig viden om. "Din Frugt er funden at være af mig." Ja, det er de rette Frugter, der virkes af Kristus Jesus, Gud til Ære og Løn. Maatte du og jeg med det genløste Israel bære saadan Frugt. der er af Herren. Der kan synes at være Frugt, og saa er det af egen Kraft, til egen Ære. De Frugter er ormstukne, falder af, kan ikke modnes for Himlen. "Bliv hos mig, lære Herre Krist, at jeg kan Frugter bære," det skal være de frelstes stadige Bøn, at vor Frugt maa findes at være af Gud. "Hvo er viis, at han forstaar disse Ting?" spørger Profeten. Overtrædere forstaar det ej, de støde an mod Herrens Veje og falde. Men "de retfærdige vandre paa dem" og erfare: "Herrens Veie er rette." Jeg intet, intet, intet, Kristus alt, alt, alt. Det er Herrens de rette Veje, Vejene til Lægedom, til Herlighed, til Frugten af Guds Naade til Guds Ære.

K. Ps. 551. J. M. 328. Hj. 448.