Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

December 26

Gry

26. December. I. Læs: Joh. Aab. 3, 14-22.
Herrens dom over det lunkne sind.

Det er et af de alvorligste Ord i Bibelen, vi møder her i Herrens Dom over Lunkenheden: "Efterdi du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min Mund." Ved de kolde Hjerter maa forstaas de aandeligt uberørte, der endnu er ganske døde for Herrens Banken paa Hjertedøren. De varme Hjerter er dem, der lukkede op, gav sig helt til Jesus. Men de lunkne betegner dem der nok blev paavirkede, men de vilde ikke helt ind i Kristi Kærligheds Ild. Dette Standpunkt: Halvt med Gud, halvt med Verden, er frem for alt Herren en Vederstyggelighed, men det er ret efter Djævelens Sind. "Og Satan fra sin Slangekrog en blandet Gudsfrygt foreslog," vidner Brorson i sin Salme. De, der slog sig til Ro med Lunkenhed, er i en forfærdelig Fare. De kan høre og høre, men det virker ikke; de trøster sig selv med, at de er jo dog ikke kolde, de er jo kirkelige og kristeligt sindede, synes de. Det, der mangler, er den virkelige Syndserkendelse. "Du ved ikke, at du er den elendige og jammerlige og fattige og blinde og nøgne." Det er Øjensalven, der mangler. Men den lunkne vil Herren udspy af sin Mund. O, bliv dog ærlig overfor dig selv og din Gud, lad dit eget fare, saa du kan faa det ægte Troes Guld i Eje og de hvide Klæder, Bryllupsklædningen, paa! Lad dig advare af Laodikæa. Bliv ikke boende i Grænselandet, men sæt over, før Svælget er bleven uoverstigeligt! Byd ikke din Frelser det halve Hjertet. Det bliver din egen Dom! - Men du, Guds Barn, der lukkede op for Jesus, holdt Nadvere med ham, fik Troens Ild tændt i din Sjæl, o husk, at man kan ogsaa blive lunken efter at have været varm, ved Afkøling! Hold dig til de varme Kilder, der springer ud fra Jesu brændende Kærlighed, fra Korsets Træ, sænk dig ned i din Daabs rige Naade, i Ordets og Nadverens Herlighed, bold dig tæt sammen med Guds Folk. Og vogt dig for at have aabne Steder i dit Trosliv, hvor Varmen kan forsvinde, Syndevaner, maaske skjulte Synder. Selv om man fyrer i Kakkelovnen, hjælper det ikke, naar der er Huller i Muren ud til Kulden. "Zion, hele Sagen er, Verden, Verden du begær," det er en Advarsel, vi maa lytte til, naar Varmen svinder. Maatte vi ligne Stefanus, efter hvem denne Dag benævnes; han var ikke lunken. "Varme Hjerter, varme Hjerter," saa lød Santalmissionær Børresens sidste Tilraab hjem til de danske Venner. Lad det ogsaa være vor Bøn til vor sidste Stund.

K. Ps. 137. J. M. 86. Hj. 413.