Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

December 27

Kvæld

27. December. II. Læs: Zefanias's Bog 3, 14-20.
"5yng, du Zions Datter!"

Det er Herlighedsriget, Profeten skuer, da ogsaa det gamle Israels Trængselstid for evigt er omme. Fryd og Jubel toner igennem disse Forjættelser. "Syng, du Zions Datter," hedder det, nu er Sangens Tid kommen som aldrig nogensinde før, "raab højt, o Israel, vær glad og fryd dig af dit ganske Hjerte". "Herren har borttaget Dommen," ogsaa den lange tunge Landflygtighedsdom. Israel er hjemme i sit Land igen, og Herren sætter sit gamle Folk "til Navnkundighed og til Pris blandt alle Folk paa Jorden", saaledes lyder det frydefulde Budskab. Da er Fjendens Magt brudt for evigt, Herrens Paulun er i Folkets Midte, da er Paradisets Lykke begyndt at vende tilbage til Jord. Men al denne Israels Lykke skal de frelste af alle Folkeslagene jo faa Del i. Det er sikkert Tusindaarsrigets Herlighed, der her afmales for os, Gyldentiden, der oprinder for Guds Folk med Kristi Genkomst, Begyndelsen til den nye Jords Herlighed. Israel gaar da atter i Spidsen med Vemodstaarer over sin Vantro i de mange Aar, men med Glædestaarer over Guds Barmhjertighed og Trofasthed. Da frydes ogsaa Frelserhjertet, det er jo sin Smertes Løn, han faar at skue i sine frelstes Lykke. Som en Fader og Moder kan fryde sig ved Børnenes Lykke, saaledes skal han "glæde sig over dig med Fryd, han skal tie i sin Kærlighed, han skal juble over dig med Frydesang", saa lyder Ordet. Ogsaa Glæden kan gøre Kærligheden tavs, det er som Glædens Fylde et Øjeblik ikke kan finde Udtryk, før den atter bryder ud i Jubel. Lad os dog sætte alt ind paa at komme med i denne Lykke! Plads staar beredt, kom med, kære Ven, kom, se Vejen er aaben, banet ved Jesu Blod ej blot for Israel, men for alle, der vil frelses. "Fra dig var de," saaledes betegnes de Sjæle, der kommer med. I de svære Tider kendtes de paa deres Sorg over ej at kunne, som de gerne vilde, de kendtes paa Forhaanelsen, der hvilede som en Byrde paa dem. Det er Korsdragerne, der gaar ind til Kronens Glans. Maatte vi ret følge vor Frelser gennem Lidelse til Herlighed! Thi vil vi favne ham i Aftenfreden, da maa vi følge ham i Middagsheden.

K. Ps. 625. J. M. 385. Hj. 574.