Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

December 29

Kvæld

29. December. II. Læs: Profeten Sakarias 2, 5-17.
Ildmuren omkring Guds stad.

Profeten skuede i Synet det kommende Jerusalem, det Jerusalem, der aabenbares aandeligt nu i vor Herres Jesu Kristi Menighed, Staden paa Bjerget, og en Gang skal aabenbares ogsaa synligt, naar Herlighedsriget oprettes her paa Jord ved Jesu Kristi Genkomst. Først fik han at vide af Engelen, at Jerusalem skulde ligge som "aabne Byer", ingen ydre Hindringer skulde spærre Vejen. Det taler om Naaden, den frie uforskyldte Adgang, "ad Porten her kan frit indgaa, hvo Frelse vil annamme, som rig saa fattig, store, smaa af hver en Folkestamme." Vejen til Korset er fri, ogsaa for dig som for mig. - Men derfor ligger Guds Stad ikke hen som et Overdrev. "Jeg, jeg vil være den en Ild-Mur trindt omkring," siger Herren. Et aandeligt Skel, et Ildværn om sin Stad er Herren selv. Fri er Adgangen, Forhænget brast ved Jesu Død, men dog skal Ildmuren passeres, Herren selv er jo Vejen, han er for det gamle Menneske som en brændende Ild. Mange veg tilbage, det blev dem "for hedt", som Verden selv siger; andre kom saa nær, at Kristi Sandheds og Kærligheds Ild gav dem et Saar i Samvittigheden, men de veg tilbage, da det gjaldt om at trænge igennem. Der lyder et "Ve" fra Ordet hen over dem, der blev boende hos Babels Datter, endskønt de var døbte til at høre til Zions Folk. O, træng igennem, om ikke det er sket. Det fortrydes ikke. Paulus gik igennem Ildmuren i de tre Dage i Damaskus, da han hverken spiste eller drak, blot græd og bad og kæmpede. Men denne Paulus vidner, at Bedrøvelsen efter Gud virker Omvendelse til Salighed, som ikke fortrydes. Thi kommer man igennem, erfarer man, at Herren er til Herlighed midt i Staden, da gaar man ind i Troens Herlighed, alle Syndernes Forladelse i Jesu Blod, i Haabets Herlighed, den evige lyse Fremtid, og Kærlighedens Herlighed, Lykken i Samfundet med Herren og med alle hans hellige paa Jord. Og da er man bag det tryggeste Værn, bagved den skærmende Ildmur. "Den, der rører ved eder, rører ved hans Øjesten," vidner Ordet. Guds Øjesten, hvilket Naadedyb, deri kan du, Guds Barn, drukne alle dine Bekymringer. Men husk, at Øjestenen taaler intet fremmed ved sig, det mindste Sandskorn kan gøre Øjestenen syg, om det faar Lov at blive der i Fred. "Bort med alt, hvad der ikke kan forenes Jesus," lød det fra en døende kvinde, en af Guds Øjestene. Lad ingen synd, end ikke den mindste være med fred i dit liv, for at din lykke som Guds Øjesten aldrig skal mistes.

K. Ps. 109. J. M. 360. Hj. 250.