Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

December 30

Kvæld

30. December. II. Læs: Sakarias's Bog 4, 1-14.
Ved Guds Aand.

"Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min Aand", siger den Herre Zebaoth. Det er Herrens Udtydning af Profetens Syn, Synet af Guldlysestagen, der fik sin Olietilførsel ovenfra. Det var et Trøsteord til Serubabel, Herrens trofaste Tjener, der under bange Kaar gik og arbejdede paa Templets Opførelse. Herrens Øjne saa "med Glæde paa Blyloddet i Serubabels Haand," hvorledes han "i de ringe Tings Dage" røgtede sin Gerning. Troskab prøves og øves bedst paa ringe Tings Dage, naar Hindringerne som store Bjerge synes at standse os. Josva og Serubabel, disse to, var som "de tvende Olietræer," Profeten ogsaa saa i dette Syn; det var to Aandens Mænd. Ofte knytter Herren dem sammen to og to, saaledes ogsaa Luther og Melankton paa Reformationens Tid. Blot vi drives af Guds Aand, er Olietræer fra Herren, saa sejrer vi. Fjenderne kan møde med Brask og med Bram, vi skal møde dem med Guds Aand. "Ikke ved Magt og ikke ved Styrke," o kom det i Hu, du Guds Barn; ikke ved kødelige Midler, ikke ved vor egen Kraft kan Sejren vindes, men ved Guds Aand, ved at vi ydmygt og stille og fast gaar Aandens Veje, Bønnens Vej, Troens Vej, Lydighedens, Forventningens og Udholdenhedens Vej. De helliges Taalmodighed og Tro har overvundet mange store Bjerge, thi derigennem fik Guds Aand Magt. Saa gaar det igen, som det blev forjættet Serubabel: det store Bjerg af Hindringer forvandles ved Guds Aands Krafts Virkning til Slette. Og faa sejrer vi, Slutstenen skal føres frem, Værket skal blive fuldendt under Fryderaabene: Naade, Naade være over den! Ja Naade, thi Æren er Guds, ved hans Aand skete det. "Gud kroner ikke vore Fortjenester med sine Gaver," sagde Augustin, hin Aandens Kæmpe i gamle Dage: Naar vi da erfaret, at det lykkedes dog, alle Hindringer til Trods, lykkedes med vore egne Sjæle, med dem, vi maatte blive ved at bede for. med Gerningen for Herren, lykkedes "ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved Guds Aand," saa maa Frydesangen blive denne gennem alle Evigheden: "Kron ham, kron ham, kron ham, Himlens Kongesøn," ham, der med sit Blod købte Sejren til os, der gav os Aanden fra det høje.

K. Ps. 333. J. M. 1. Hj. 2.