Asschenfeldt-hansens hjørne

Giv Gud ære
Asschenfeldt-hansen
Ved gry og ved kvæld

II. Læs: Jerem 13.15-18.
Giv Gud ære!

"Giver Herren eders Gud ære!" Det var profetens alvorsfulde tilraab til folket. Han saa i Aanden de mørkets bjerge, der med deres dødsskygge vilde lægge sig over folket og knuse alle dets selvsikre forventninger, han saa forud det sørgelige syn, Herrens hjord blive ført fangen bort, dersom de blev ved at trodse og ikke vilde høre Guds røst. Den hovmodighed græd profeten over i løndom, det var jo den, der var skyld i folkets ulykke. Det storagtige sine, der følger sine lyster, pukker paa egen ære og er en træl af verdens gunst, er et ulykkeligt sind, et fredsløst sind paa vej til skuffelse og evigt mørke. Guds Ord siger: "Ikke os, men dit navn give du ære" (Ps 115). "Os tilhører vore ansigters blusel" (Dan 9). Fik de toner magt i din sjæl, saa du bøjede dig i støvet for din Gud? Gid Guds Søns blod og det værk, han gjorde med dig i din daab, hele æren for din frelse, saa faar du hvilen og freden. Sigt efter, at hele dit liv i stort og smaat maa være til Herrens ære. Barligt at lyde og tro Herren, med haab mod haab, det er at give Gud ære (Rom 4.2). At tvivle paa hans forjættelse er ikke at ære ham. Dette: til Guds ære gør hjertet stille, renser fra hovmod og dens uro, gør mandig og frejdig, bringer ren og hellig glæde. At ville bjerge ros til sig selv bringer pine. Det var ret gjort af afdøde Pastor Vilh. Beck, at han, da man ved hans 25 aars jubilæum gav ham en laurbærkrans, hængte den om et billede af Frelseren. Dér hørte æren hjemme. Giv Gud æren! Kun med det sind passer vi ind i helgenskaren for Guds og Lammets trone, hvor sangen lyder: "Frelsen tilhører vor Gud, som sidder paa tronen, og Lammet."