Asschenfeldt-hansens hjørne

Levende vandstrømme
Asschenfeldt-hansen
Ved gry og ved kvæld

II. Læs: Jeremias 17.13-17.
Mit haab staar til Herren

"Israels forhaabning", saaledes benævner Jeremias Herren. Da afdøde indremissionær Anders Studkjær i sin tid som soldat hin morgenstund d. 6te juli skulde med ud til storm paa oprørernes skanser ved Frederits, sagde hans kaptajn, der kendte ham som troende: "Hvad siger du nu, Studkjær?" Svaret lød: "Jeg siger som altid, Hr Kaptajn: mit haab staar til Herren." Da bliver man aldrig beskæmmet. Men de, der "affalde fra Herren", deres haab brister, de "skal skrives i jorden", siger profeten, en vemodig modsætning til at have sit navn "skrevet i himlene" (Lukas 10.20). Lad os gøre profetens korte men rige Ord til vore: "Herre, læg mig, saa læges jeg". Han erkender sin syndesygdom, overgiver sig til Herren med den og hviler saa i: "saa læges jeg". Gør som han! Bekend din skade, overgiv dig helt til din Frelser, men tro saa ogsaa: der er lægedom i hans saar! Saa k ommer du godt igennem alt, ogsaa gennem "den smertelige dag", som profeten taler om, den dag, han ikke havde begæret, men den fulgte med den ære at være Herrens vidne. De smertens dage, der kommer for Guds Ords skyld, fordi vi følge Jesus, dem skal vi ikke unddrage os. Verdens spottende tale: "Hvor er Herrens Ord? lad det dog komme", er endda ikke det værste. Det sværeste er, naar Heren selv ligesom skjuler sig for os. "Vær mig ikke til forfærdelse"! beder profeten, han havde jo ingen anden at fly til, "Du er min tilflugt paa ulykkens dag". At vi tager vor tilflugt til Herren, er for ham tegnet paa, at vi elsker ham. Den unde københavske præst, der i sin sang klagede sig for Herren over, at hans kærlighed til Herren var saa liden, føjede dog til som sin trøst: "Om dig vil jeg vidne og aabent bekende, at du er min tilflugt i al min elende." Saa skal det nok ende med et halleluja.