Asschenfeldt-hansens hjørne

Trøst og tugt
Asschenfeldt-hansen
Ved gry og ved kvæld

I. Læs: Joh 8.1-12.
Trøst og tugt

"Jeg er verdens lys", siger Jesus. Han ligner sig ved solen, der bringer lys og liv, men ogsaa kan dræbe det skadelige. Saaledes stod Jesus just hin dag, da de bragte den faldne kvinde til ham. Da udgik der lystraaler fra ham baade til hende og til hendes anklagere. Til kvinden i Ordet: "Jeg fordømmer dig ikke - gaa bort og synd ikke mere." Synden dømte han, men ikke synderinden, han gav hende i langmodighed tid til omvendelse. Deri er trøst ogsaa for dig og mig; faldt vi maaske ikke saa groft, vort hjerte er dog urent. "Jeg fordømmer dig ikke", det er ingen sovepude for uomvendte hjerter, men det kan give en bange synder mod til at komme til Jesus. Men Ordet: "synd ikke mere!" skal mane til krig mod hver eneste synd, selv den lønligste; vi døbtes til forsagelse af alt djævelens væsen, Herren kender ej tilladelige synder. Men ogsaa til anklagerne udgik der lysstraaler, sviende men gavnlige. Herren vender med sit Ord: "den iblandt eder, som er uden synd, kaste først stenen paa hende!" deres blik indefter, han trykker lovens braad ind i deres egne hjerter; og saa listede de af, de ældste først, de havde den længste erfaring af hjertets fordærvelsse. Først indad til dig selv, før du lader dine domme ramme andre! At Herren skrev paa jorden betegner; han trak sig tilbage fra det sind, der her mødte ham, den kærlighedsløse, hovmodige dømmen. Den vil Jesus ikke have med at gøre, selv om den klæder sig i nidkærhedens dragt. Tænk paa det, hvergang du begynder at slynge kærlighedsløse domme ud over andre. Gud har sin dom over synden, det er vist, og øvrigheden bærer ikke sværdet forgæves, men du skal ikke optræde som selvbestaltet dommer. Gør heller ikke Ordet i Galat 6.1: "Brødre, om ogsaa et menneske bliver overrasket af nogen forsyndelse, da hjælper en saadan til rette, i aandelige, med sagtmodigheds Aand, og se til dig selv, at ikke ogsaa du bliver fristet!"