|
Artikler
Asschenfeldt-hansens hjørne
Som leret i pottemagerens haand
Asschenfeldt-hansen
Ved gry og ved kvæld
II. Læs: Jerem 18.1-6.
Som leret i pottemagerens haand.
I pottemagerens hus skulde profeten hente et Ord fra Herren. Gud har meget at sige os ogsaa gennem det daglige livs begivenheder, blot vi give agt. Saa stod Jeremias og saa paa, hvorledes pottemageren arbejdede med leret, for at faa det dannet til et kar. Naar det mislykkedes, saa "begyndte han igen og gjorde et andet kar deraf". Og saa kom Ordet fra Herren til Jeremias: "Se, liesom leret er i pottemagerens haand, saaledes er i, Israels hus, i min haand." - Dette Ord siger dig og mig, at vi er ganske afhængige af Gud. Han har magten, det nytter ikke at stampe mod brodden. Der er kun ét at gøre: helt at overgive sig i hans haand. Saa gaar det saa herligt, thi saa danner Gud os til "barmhjertighedens kar" (Rom 9), "kar til ære" (2 Timoth 2.20). Guds Ord taler ogsaa om "vredeskar", men det vil Gud saa nødigt, at du og jeg skulde blive. Derfor staar der: "han begyndte igen", da det mislykkedes første gang. Han arbejder i langmodighed paa at overvinde genstridigheden. Som pottemageren giver det genstridige ler en dukkert for at blødgøre det, saa maa ogsaa Herren ofte gøre, dukke os ned i ydmyghed, i trængsel for at faa os bøjelige. Selv om en del af livet forspildtes, kan der endnu blive et kar tilære af dig. staa blot ikke imod, men bøj dig i tro og fuld overgivelse under hans haand. Uden smerte gaar det ikke af, heller ikke i Guds børns liv, om vi ret skal dannes til at bære den himmelskes billede. Som leret i sig selv er en uren masse, ofte gemmer paa smaasten og indvendige hulheder, saa der maa meget arbejde til, saa ogsaa med vore sjæle. Ofte maa Herren brede os ud paa skiven, for at vore skavanker kan aabenbares for os. Der er meget, der skal pilles ud af os, meget, der skal udfyldes. Lad os bede med sangens ord: "Tag min villie, Frelser kære, nu den er ej mere min; bøj den Jesus, til din ære, saa den bliver eet med din." Saa lykkes det.
|