Asschenfeldt-hansens hjørne

Natten kommer, da ingen kan arbejde
Asschenfeldt-hansen
Ved gry og ved kvæld

I. Læs: Joh 9.1-11.
Natten kommer, da ingen kan arbejde.

Da disciplene saa den blindfødte, kom spørgsmaalet om lidelsens aarsag op i dem. De tænkte sig enten skylde hos manden selv, saaledes at straffen var komme forud for synden, eller at skylden laa hos forældrene. Vistnok er der, naar vi staar overfor lidende mennesker, ofte grund til at spørge: bærer de selv skylden eller muligvis forældrene (drankeres eller horkarles børn bære ofte sørgelige mærker). Men skønt al lidelse er en følge af synden, kan man dog ikke som Jobs venner sige, at syndens storhed og lidelsens storhed altid følges ad. Gud kan have andre tanker med at sende lidelse, som Herren her siger. Det var ingen særlig synd hos manden eller hans forældre, der var skyld i dette, men det var sket, "for at Guds gerninger skulde aabenbares paa ham", for at Jesu gerning som "verdens lys" skulde herliggøres til timelig og evig velsignelse for manden. Herren har ofte skønne ting for, just naar han sender lidelse. Gem det ord til lidelsens tider! Og saa føjer Herren til det baade naadefulde og alvorsfulde ord: "Jeg maa gøre hans gerninger, som sendte mig, saa længe det er dag; der kommer en nat, da ingen kan arbejde." Saaledes for Herren, saaledes ogsaa for os. Der er dagtider, besøgelsestider, da Herrens haand er udrakt, frelsen saa nær. Og der er nattetider, da "ingen kan arbejde", da besøgelsen er gaaet forbi. Vi, der have lyset iblandt os, mindes herved om jordelivets naadedag og dødens nat. Det kan blive for silde baade med os selv og med al arbejde paa andre. Berolige sig i vantro og lunkenhed med omvendelse efter døden er daaretrøst. End er der rum i kongens højtidshal - men førend nat skal porten lukkes i.