Artikler

Asschenfeldt-hansens hjørne

I lønkammeret
Asschenfeldt-hansen
Ved gry og ved kvæld

II. Læs: Jerem 20.7-13.
I lønkammeret.

Det er Jeremias's lønkammerbøn, vi høre i disse Ord. Profeten var bleven slaaet, spændt i blokken og haanet, og det paa befaling af en fornem præst, Paschur, der var bleven forbitret over profetens prædiken. Overfor Paschur havde Jeremias staaet fast som klippen, men i lønkammeret overfor Herren sank han i støvet med sit forpinte hjertes klage. Har du ikke kendt det samme i de svære tider? Naar ordet, du vidnede, kun indbragte latter og spot, naar du endog fra dem, "der skulde holde fred", som profeten siger, fra dem, der stod dig nær, mødte onde blikke, der spejdede efter, om du vilde "halte", om de kunde gribe dig i noget, saa de kunde kalde dig for en hykler, ja saa kan det knibe, særligt om man staar ene blandt de mange modstandere. Fristelsen til at tie, til at slaa af, melder sig, som den meldte sig hos Jeremias. Vel den, der da kan sige som profeten: "Herre, du ahr overtalt mig, og jeg lod mig overtale. Du blev mig for stærk, du fik overhaand." Det brændte som ild i profetens ben, han mærkede i sig det velsignede: "jeg kan ikke andet". Lod du dig overtale af Herren? Det er vor skam, at overtalelse skal behøves, men det er Herrens kærlighed, at han efter at have fuldbragt alt for os tilmed vil have møje med at overtale syndere til at tage imod raaden. "Du, Herre, fik overhaand", maatte det staa ved magt livet igennem, hvad prøve du saa skal igennem. Saa skal ogsaa du erfare: "Herren er med mig som en vældig helt", saa skal Herren gøre alle mørkets magter til skamme. "Jeg skal se din hævn paa dem", siger profeten, "thi til dig har jeg overdraget min sag". Han siger ikke: min hævn,men "din". Hævnen hører Herren til. Og saa bryder han ud i lovsangen: "lover Herren, thi han har udfriet den elendiges sjæl, af de ondes haand". Blot Herren beholder overhaand i vore hjerter, ender det altid med sejr.

Denne hjemmeside aomin.dk Copyright 2025