Asschenfeldt-hansens hjørne

Et frimodigt vidne
Asschenfeldt-hansen
Ved gry og ved kvæld

I. Læs: Joh 10.7-10.
Jesus er døren.

Jesus siger, at han ikke blot er faarenes hyrde, men ogsaa faarenes dør, den eneste vej for sjæle til frelse. Naar mennesker har villet give sig ud for døren, bliver det til bedrag og ødelæggelse for hjorden. Ikke blot farisæerne fordum vilde det, men ogsaa ofte siden har mennesker villet vinde for sig selv i stedet for at kalde syndere til Jesus. Saaledes paven i Rom og hele det katolske præsteskab, der siger, "kom til os, lyd blot paven, saa garanterer vi dig saligheden". Og saaledes ogsaa de præster, ja, lægfolk med, der satte deres egen person over Guds sag. Alle fik de ikke lov at bedrage, men mange dog, de stjal hjerter fra Jesus for selv at have menigheden. Nej, Jesus alene er døren. Det blev han ved sin død for os, og som vor dør ind til Guds naade, kom han til os i vor daab. En fattig gammel kvinde, der længtes efter frelse, bad præsten om at melde hende ind i de helliges samfund. Han svarede: Vejen ind i de helliges samfund gaar gennem Jesus alene. Gaa til ham, saa skal de nok faa plads blandt de hellige. - "Dersom nogen gaar ind gennem mig", siger Herren, "han skal frelses". At have Jesus til sin dør, vil sige at støtte sig ene til Jesu blod og retfærdighed. Paa en gravsten over en præst læste jeg en gang disse ord: "Selv er jeg intet værd. Hvad Jesus mig har givet, det gør for Gud mig kær." Det er at gaaa ind gennem Jesus.

Saa frelses du, og saa gaar du ind til lykkelige kaar, skal blive fortrolig med din Gud, gaa ind og ud hos ham og finde saa rig en føde for din sjæl. "Jeg er kommen, for at de skulle have liv og have overflod", siger Herren, ikke svagt og sygnende liv, men saa du kan være noget ogsaa for andre, saa dit liv kan bære samme indskrift som der stod paa et fyrtaarn: "Jeg spreder lys, jeg redder liv."