Asschenfeldt-hansens hjørne

Jeg har elsket dig med en evig kærlighed
Asschenfeldt-hansen
Ved gry og ved kvæld

II. Læs: Jerem 31.1-3.
"Jeg har elsket dig med en evig kærlighed."

Israelsmissionen maa ligge alle Guds børn paa hjerte. Det folk, der nu har vanket om i aarhundreder, har en stor og herlig fremtid i vente. "Paa den tid", siger Herren, "vil jeg være alle Israels slægters Gud, og de skulle være mit folk". Som i en "ørken" har folket vanket om, omtumlet og urolig. Men stunden kommer, da Israel "finder naade i sin ørken", omvender sig til Jesu tro, og Herrens Ord opfyldes: "Jeg gaar hen for at skaffe Israel hvile". Det saa ud, som var Herren helt forsvundet for folket, men da skal Israels Gud komme til at juble: "Herren har ladet sig se for mig fra det fjerne", og det skal erfare, at Herren havde dog elsket sit Israel "med en evig kærlighed" og derfor "bevaret muskundhed" for det.

Men som Herren er trofast mod sit Israel, saa er han mod alle, ogsaa mod dig, der vanker om i den ørken, der hedder verdenslivet. Ogsaa du er elsket med en "evig kærlighed". Gud har haft sin evige frelsesplan ogsaa med dig. Der ligger "miskundhed bevaret" ogsaa for dig, Din daabes tro. Hvor godt, naar Herren ligesom kommer frem over menneskelivets synskreds, naar en synder kan begynde at sige: "Herren har ladet sig se for mig fra det fjerne", jeg skimter ham. Bliv ved at bede, bliv ved at komme nær til, saa kommer solopgangen, saa savnes ogsaa du af den evige kærlighed, den, der købte dig og døbte dig.

Og du, Guds barn, tab ikke modet i ørkentiderne, Herren er paa vej for at skaffe dig hvile. Bevar hans Ord: "Jeg har elsket dig med en evig kærlighed, derfor har jeg bevaret dig miskundhed". "Han kommer, ja han kommer at dæmpe al din ve og gør en liflig sommer af al din trængsels sne".