Asschenfeldt-hansens hjørne

Herre, den, du elsker, er syg
Asschenfeldt-hansen
Ved gry og ved kvæld

I. Læs: Joh 11.1-4.
"Herre, den, du elsker, er syg."

"Herre! se, den, du elsker, er syg." "Det var budet, søstrene i Bethania sendte til Jesus. De sige ikke: "den, der elsker dig", men: "den, Du elsker". Visselig elskede ogsaa Lazarus Frelseren. Men det er bedre for os i vor bøn at bygge paa Jesu kærlighed til os end paa vor kærlighed til ham. Thi hvad er vor kærlighed mod hans? "Hvad upsprang af disse fjelde, navnet værd til at gengælde, Frelsermand, din kærlighed?" Men bygger du paa Jesu kærlighed, bliver du aldrig skuffet. Du, som endnu er syg til døden, fordi du er bunden unde rsyndens trælleaag, gaar med det tomme hjerte og de brudte forsætter, se dog ret paa dette: Jesus elsker dig, ikke din synd, men dig. Tro paa denne naade, hvor forunderligt det end lyder! Kom ind til det hjerte, der brast fo rdig i døden! Saa læges du, saa sejrer livet over døden som hin dag ved Lazarus' grav.

Men ogsaa du og jeg, Guds barn, maa jo bekende, at gaar det end til livet, er vi end ved omvendelsen komne over det, der i sygdom kaldes krisen, saa er der jo dog saa meget sygt i os endnu; troen er ofte syg, det er saa svært at fastholde forjættelsen, haabet kan blive sygt, rokkes af frygt og kærligheden, ak hvor kan den ikke vær esyg under daglivets stød og kolde pust. Saa lad os bede den gamle bøn, og gaa til Herrens bord med den i hjerte: "Herre, den, du elsker, er syg." Da skal vor sygdom, om end vi maa bie paa Herrens time, dog aldrig ende med døden, men med lægedom og liv til Guds pris, saa Guds Søn skal herliggøres derved.