Asschenfeldt-hansens hjørne

Den nye pagts herlighed
Asschenfeldt-hansen
Ved gry og ved kvæld

II. Læs: Jerem 31.31-44.
Den nye pagts herlighed

I disse Ord forjætter Herren, at den gamle pagt fra Sinai, Israels børns ægtepagt med Gud, som de dog saa ofte havde brudt, skulde afløses af en ny pagt, fuld af herlighed. Det er naadepagten i Kristus, den, du og jeg er bleven døbt til, der her varsles om. Og der peges paa en tredobbelt herlighed. "Jeg giver min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte", siger Herren. Det er det første. I den nye pagt skal Guds lov ikke længere staa som drivkraften udenfor hjerterne, men være skreven i hjertet. Det er frihedens fuldkomne lov, naar vi har det saaledes: jeg vil, hvad jeg skal; det er min lyst at gøre Guds villie. Saa har vi Guds lov i hjertet. Kender du noget til den herlighed i dit hjerte? Derpaa skal du kende om Herren er din Gud, om Guds Aand har magten i dig. Dernæst forjætter Herren, at i den nye pagt skal alt Guds folk, baade smaa og store, kende Herren. Hvor kan et døbt barn ikke kende Herren nøje, sige mærkeligt dybe ting om ham. Det er Helligaandens lys. Ogsaa de, der ellers er smaafolk, hvad lærdom angaar, kan have dybt indblik i livet med Herren. Lever du i den herlighed, saa du med tak kan vidne: "Jeg kender min Jesus?"

Men grundvolden for den nye villie og det hjertelige kendskab til Herren er syndernes forladelse. "Jeg vil forlade dem deres skyld og ikke ydermere komme deres skyld i hu", siger Herren. Hvilken herlighed, leve under bar naade! Blev det dit liv, ven? Brorson synger: "Ak hvad ære, fryd og haab havde du vel af din daab? Vidste du besked om din herlighed efter daabens pagt og ed?" Et Guds barn kender til denne den nye pagts tredobbelte herlighed: den nye villie, det nye lys, den lykkelige naadestand. Men vi skal lære den nye pagts herlighed endnu langt dybere at kende, naar fuldendelsens dage skal oprinde for dem, der holdt ud. Da skal Guds lov helt være vor villie, da skal "jorden fyldes med erkendelse af Herrens herlighed, som vandene, der dække havet" (Habakuk 2.14), da er synden med alle dens bitre følger evigt udslettet og glemt. Det er Guds folks lyse fremtid, mange sure timer værd.