|
Artikler
Chambers hjørne
SKYER OG MØRKE
Chambers
Alt for Ham
“Skyer og mørke omgiver ham.” (Sl. 97,2)
Et menneske, der ikke er blevet født af Guds Ånd, vil måske fortælle dig, at Jesu lære er ganske ligetil. Men når du bliver døbt med den hellige Ånd, opdager du, at “skyer og mørke omgiver ham.” Først når vi kommer tæt på Jesu lære, bliver vi klar over, at det forholder sig sådan. Den eneste mulighed for at forstå Jesu lære er ved hjælp af den hellige Ånds lys i vores indre. Hvis vi aldrig har taget de religiøse sko af vores religiøse fødder og har nærmet os Gud med oprigtig ærefrygt, er det et spørgsmål, om vi nogensinde har stået i hans nærhed.
De mennesker, der taler overfl adisk og uden ærbødighed om Gud, har ikke lært Jesus Kristus at kende. Efter den overraskende glæde og befrielse det er at erkende, hvad Jesus gør, må vi ind i det uigennemtrængelige mørke for at erkende, hvem han er.
Jesus sagde: “De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv” (Joh. 6,63). Bibelen kan være så og så mange ord for os - skyer og mørke - og så lige med ét bliver ordene ånd og liv, fordi Jesus siger dem igen til os i en særlig situation. Det er sådan, Gud oftest taler til os, ikke ved syner og drømme, men ved ord. Når et menneske kommer til Gud, sker det ved hans ord, som er ånd og liv.
|