Chambers hjørne

FORTROLIGHED MED JESUS
Chambers
Alt for Ham

“Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke?” (Joh. 14,9)

Disse ord blev ikke sagt som en irettesættelse. De udtrykte heller ikke overraskelse. Jesus ville opmuntre Filip. Den sidste, vi bliver fortrolig med, er Jesus. Før pinsedagen kendte disciplene Jesus som den, der gav dem magt over onde ånder og til at bringe vækkelse (jf. Luk. 10,18-20). Det var en vidunderlig fortrolighed, men de skulle opleve en endnu større: “Jeg kalder jer venner” (Joh. 15,15).

Venskab er en sjældenhed på denne jord. Det betyder at man er ét i tanke, hjerte og ånd. Det, hele vores liv går ud på, er at vi bliver i stand til at nå ind i dette helt nære forhold til Jesus Kristus. Vi tager imod hans velsignelser, og vi kender hans ord, men kender vi ham? Jesus sagde: “Det er det bedste for jer, at jeg går bort,” (Joh. 16,7) - nemlig så at han kunne lede dem videre ind i dette nære forhold.

Det er en glæde for Jesus, når en discipel tager sig tid til at blive mere fortrolig med ham. At bære frugt omtales altid som resultat af et intimt forhold til Jesus (Joh. 15,1-4).

Når vi først lever Jesus så nær, er vi aldrig ensomme, vi trænger aldrig til sympati, vi kan give ud hele tiden uden at gøre et nummer af det. De Guds børn, som lever Jesus nær, vil ikke gøre sig selv bemærket, men derimod lade Jesus få hele æren, fordi deres dybeste behov allerede er blevet opfyldt af ham. Det eneste indtryk, deres liv efterlader, er af en stærk og stille visdom, som Jesus giver dem, der er fortrolige med ham.