|
Artikler
Chambers hjørne
FORBØNNENS DYBDEVIRKNING
Chambers
Alt for Ham
“Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme.” (l. Thess. 5,23)
Her beder Paulus for thessalonikerne. “Jeres ånd…” Den hellige Ånds store hemmelighedsfulde gerning foregår i de dunkle områder i vores personlighed, hvor vi ikke selv kan nå ind.
Læs Salme 139. Her siger salmisten med andre ord: “Du er de tidlige morgeners Gud, de sene afteners Gud, bjergtoppenes Gud og havets Gud. Men, Gud, min sjæl har videre horisonter end de tidlige morgener, dybere mørke end jordens nætter, højere tinder end nogen bjergtoppe, større dybder end noget hav i naturen. Du, som er Gud for alle disse, vær min Gud! Jeg kan ikke nå højderne eller dybderne; der er motiver, jeg ikke forstår, drømme, jeg ikke kan nå.” “Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig, og kend mine tanker!” (v. 23)
Tror vi på, at Gud kan trænge meget længere ind i vores underbevidsthed end vi selv kan? “Jesu blod renser os fra al synd” (1. Joh. 1,7) Hvis det kun gælder indenfor vores bevidste erfaringsområde, så er vi ilde stedt. Det menneske, der er blevet ufølsomt af at synde, vil sige, at han ikke har nogen bevidsthed om synd.
Renselse fra synd gælder både højderne og dybderne i vores ånd, hvis vi bliver i lyset, som Gud er i lyset. Og den samme Ånd, der nærede Jesu Kristi liv, vil nære vores ånd. Det er kun, når Gud har indtaget os med sin vældige, hellige Ånd, at vores ånd, sjæl og legeme kan blive bevaret uplettet og ren, uden anklage, indtil Jesus kommer.
Det ville være godt for os at tænke meget mere over disse meget betydningsfulde sandheder fra Gud.
|