Artikler

De sidste tider

Nogle tanker om de sidste tider: Mørke før bortrykkelsen

2 Timoteus 3:1
Men vid dette,at i de sidste Dage skulle vanskelige Tider indtræde.

Der er noget jeg har tænkt på, omkring de 10 brudejomfruer, de vidste alle at brudgommen skulle komme, de ventede alle på ham, men kun de 5 havde olie på lampen, de andre ikke.

Men der er to elementer der slår mig: 1. Det var nat, og 2. Alle sov. 3. Det var ikke dag hvor de kunne arbejde.

1. Natten siger mig, at der var åndeligt mørke, trængsel endda, tingene vil ikke være som det hidtil har været med fred, og gode vilkår for kirken.

2. At de sov siger mig at alle var trængte, mærkede at denne trængsel som verden vil give, selv dem med olie på lampen. Når man er psykisk trængt, så har man brug for at sove, kirken vil altså være så trængt at den sover pga det der sker.

3. Fordi det ikke var dag, kunne ingen arbejde. Bibelen siger at der kommer en nat hvor ingen kan arbejde, det tror jeg er en kort periode før bortrykkelsen, hvor punkt 1 og 2 vil være en virkelighed, så der ikke vil være nogen til at arbejde, det er bare at vente, og så er det at være iblandt de 5 vise der havde olie på lampen. De andre kunne gøre sig klare, det var for sent.

Tiden er nu til at gøre sig klar, Guds røst lyder ud over hele verden, "Jesus kommer snart!"

Men spørgsmålet er bare, hører du kaldet som de 10 og går Jesus i møde, gør dig klar? Eller siger du bare til dig selv: "Jeg har alt på det tørre!", og bare lader stå til?

Det er en farlig leg med ens frelse, ens gøren op med det der er forkert i ens liv og lade sig rette til, gjort rede til at møde Jesus.

Gør dig rede, bliv lys, se Brudgommen kommer, og Han kommer snart.

Denne hjemmeside © 2019 - design: O Madsen Media