Artikler

Forfølgelse

Hvorfor bede for dem der forfølger os?

Matt 5.44
Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder,

Hvor mange af os har ikke gået i årevis og undret os med David, hvorfor Gud ikke dømmer vore fjender, hvorfor sker der ikke noget, og hvorfor synes det at se ud som om Gud velsigner dem, og ikke dømmer dem?

Der er jo rigeligt på eksempler i det nye testamente hvor Gud dømmer hårdt, så man kan spørge, hvorfor ikke det samme i dag?

Men sagen er den, at Gud ønsker ikke at kunne anklages, det er hvad jeg tror i denne sag, så Han holder ud i velsignelsen, for om muligt at få folk på andre tanker.

Lucifer, den prægtigske engel, udstyret, fuld af nådegaver, evner, ynde, velsignet af Gud mere end nogen anden. Gud var ødsel, langt ud over hvad vi kan tænke eller forstå.

Men han faldt jo, blev en fjende af Gud, en oprører. Men dette vidste Gud jo godt, og på trods af den forudviden, velsignede Gud ham, siger det ikke et eller andet om Gud?

Hvad med Saul. Velsignet af Gud, men faldt i ulydighed, forkastet af Gud, selv om han først var udvalgt af Gud.

Hvad med Judas? Han var betroet et stort ansvar, han så Jesu gerninger, han gik med Jesus og hørte Ham tale.

Ingen af disse blev sparet nogen godhed eller velsignelse, ingen af dem havde ikke lejlighed til at rette af og gå en bedre vej, alle var de uden undskyldning.

Altså, Gud er ødsel i Hans godhed, om man bliver i troen, eller man senere falder fra.

Men tilbage til dommen der ikke synes at ske.

Hvem siger at de personer som Gud dømte i det nye testamente ikke har været igennem mange advarsler, et langt forløb hvor Gud har forsøgt at hjælpe dem på rette veje? Skriften siger ikke noget om dette direkte, med mindre man ser på profeterne, hvor der er ord om at Gud lader folk gå, efter lang tids kalden på dem.

Måske Guds løbebane ikke er fuldendt med dem der går deres egen veje, vi ved det ikke, og så lang tid det ser ud til at Gud velsigner dem, giver dem nåde, så må også vi følge trop og velsigne dem, selv om de ikke fortjener det, ja ikke engang vi fortjener noget som helst, men af nåde, alt er nåde, er vi hvad vi er, ja hvad vi får af Gud.

Så lang tid det ser ud til at Gud giver fremgang, ja så velsign dine fjender, måske du en dag møder dem og kan give dem et glas koldt vand til at slukke deres tørst, eller en bid mad, eller en opmuntring, og derved sanke gloende kul over deres hoved, medvirkende enten omvendelse eller forhærdelse.

Denne hjemmeside © 2019 - design: O Madsen Media