Artikler

Gossners hjørne

Han giver den trætte Kraft...
Johannes Gossner
Gossners lille skatkiste

Han giver den trætte Kraft og den, som ingen Kræfter har, giver han stor Styrke. Ynglinge bliver trætte og mødige, og unge Karle snubler; men de, som bier efter Herren, faer ny Kraft, løfter Vingerne som Ørne; de løber og bliver ikke trætte, de gaar og bliver ikke mødige. (Es. 40, 29-31).

Naar unge Mennesker, modige Begyndere stoler paa sig selv og mener, at det kan ikke fejle, at de jo kan springe over andre, naar de gør Luftspring, falder de ofte jammerlig til Jorden til deres egen Ydmygelse.

Men den, der stedse føler sig svag og lille, skal ikke blive træt og opgive Ævred; thi Herren er hans Kraft. Herren er mægtig i de svage, ikke i de stærke. Han giver Kraft til dem, som føler sig kraftesløse. De, som mener, at de er kraftige, lader han synke. I altsaa, som kender eders Svaghed og sukker over den, skal ikke opgive Haabet. Thi Herren lader eder vide ved sin Profet, at der hos ham ligger Kraft nok beredt for eder. I skal blot hente den ved troende, udholdende Bøn.

0, I trætte, kom til Guds Kraftkilde, til Jesus! Han vil vederkvæge eder. Hvem vil forsøge? Herren er her og vil styrke. Hvem tør undskylde sig med sin Svaghed, naar Herren, den almægtige, tilbyder ham Kraft nok? Ja, den, som stoler paa Herren, er han end lig en Orm i Støvet, han kan dog hæve sig som en Ørn i Herrens Kraft.

Denne hjemmeside aomin.dk Copyright 2025