Artikler
Gossners hjørne
Vend eder til mig og bliv frelst...
Johannes Gossner
Gossners lille skatkiste
Vend eder til mig og bliv frelst, alle Jordens Ender! (Es. 45, 22).
Der ser man, hvor almindelig Guds Naade er. Han indbyder alle fra den ene Ende af Jorden indtil den anden. Alle skal komme, alle er kaldede, alle bliver tagne imod. Thi Gud vilde ikke raabe til dem: "Kom til mig, alle Jordens Ender," hvis der blot var een, som han ikke vilde tage imod, hvis han blot havde bestemt een til Fordærvelse.
Den, som ikke bliver salig, udelukker sig selv. Han bliver ikke salig, fordi han ikke selv vil, ikke fordi Gud ikke vil. Gud raaber jo til dig: "Kom kun!" Hvorfor er der endnu saa mange Mennesker, som ikke følger denne naadige Indbydelse? Der skulde jo ikke mere bo nogen paa jorden, som ikke forlængst havde kastet sig i Guds aabne Naadearme. 0, han omfatter med sin Kærligheds og Barmhjertigheds Arme ikke blot eet Folk, men alle Folkeslag, ikke blot nogle Mennesker, men alle Mennesker fra den ene Ende af Jorden til den anden!
Kære Sjæl, mener du, at der ikke skulde være Plads for dig i Guds Arme? Saa langt som Himlen og Skyerne gaar, gaar en banet Vej til Guds Naade i Kristus. Saa længe du endnu vandrer under Himlen og under Skyerne, er du endnu altid under Guds Naades Himmel. Ser jeg Himlen og Skyerne, saa ser jeg endnu Naade, indbydede, kaldende, saliggørende Naade. Maal Himlen, og du har endnu ikke maalt Naaden; thi den er større end Himlen, ligesom den, der gjorde Himlen og meddeler Naaden, er større end alt, hvad han har gjort.
|