|
Artikler
Gossners hjørne
Salig er den, du udvælger...
Johannes Gossner
Gossners lille skatkiste
Salig er den, du udvælger og lader komme nær, saa han bor i dine Forgaarde; vi vil mætte os med de gode Ting i dit Hus, dit hellige Tempel. (Salm. 65, 5).
Hvem bor i Herrens Forgaarde? Det gør de udvalgte, i hvis Hjærter Jesus har taget Bolig, de, som hans Naade har draget til ham, de, som han daglig lader komme nær, de, som stedse smager hans Venlighed. De har i Sandhed rig Trøst af hans Hus og hellige Forgaard; thi vi er selv hans Hus og hans Tempel, siger Guds Ord (Hebr. 3, 6. 1 Kor. 3, 16), naar vi bliver i ham og dvæler hos ham i levende Tro og brændende Kærlighed.
Hvorledes kan vi mangle Trøst, naar han bor i os ligesom i sit Hus? Hvem skulde ikke længes efter Herrens Forgaarde, som er saa fulde af Naadens og Trøstens Rigdomme? Hvem skulde ikke blive i dem med al Troskab, naar Naaden har anbragt dem der?
Den, som engang har smagt, hvor venlig Herren er, den, som engang har erfaret hans Nærhed, o, han blive dog i ham, han søge dog ingen Trøst udenfor ham! Thi saasnart han forsøger dette, og Herren alene ikke er ham nok, bliver han atter udvist af Herrens Forgaarde. Den rige Trøst, som kun nydes i Huset, i Herrens Nærhed, i hans hellige Tempel, i Omgangen med ham, tørres snart hen udenfor Herrens Forgaarde, og man bliver elendig, blind, jammerlig og nøgen, medens man indbilder sig, at man er rig, stærk og fattes intet (joh. Aab. 3, 17).
|