Gossners hjørne

Herre, aarle høre du min Røst!...
Johannes Gossner
Gossners lille skatkiste

Herre, aarle høre du min Røst! Aarle lægger jeg min Sag frem for dig og venter. (Salm. 5, 4).

Tidlig om Morgenen, tidlig i din Ungdom, skal du vende dig til Herren. Du kommer aldrig for tidlig til ham; han er allerede staaet op før du for at høre din Stemme og bøje sit Hjærte til dit Hjærte. jo tidligere og hjærteligere du straks om Morgenen søger hans Ansigt, desto herligere og kraftigere vil han opgaa som Solen for dig og vise sig som dit Skjold (Salm. 84, 12), banlyse al Nat og Mørke af dit Sind og gøre dit Hjærte frugtbart paa Tro og Kærlighed. Gartnerne plejer at udsætte deres Planter og Vækster for Morgensolen. Saaledes skal du ogsaa lade Retfærdighedens Sol (Mal. 4, 2), som daglig opgaar for dig, naar du søger den tidlig, skinne i dit Hjærtes Have.

Solen gaar hver Dag op uden din Møje; den vandrer over dig og din Have, uden at du maa holde den eller føre den. Kun maa du aabne dit Hjærte for den, eller dog i det mindste ikke lukke det eller tildække det. Saa vil den oplyse, oplive og optænde dig.

Især er det glædeligt ved denne Sjælesol, at den aldrig gaar ned, men skinner til alle Aarstider lige varm og klar, i Norden som i Syden, om Vinteren som om Sommeren. Den kender ingen Nedgang, heller ikke nogen Skyer; thi de opstiger, naar de er til Stede og skjuler Solen for dig, af din egen Mosebund. Den, som aldrig taber Solen af Øje, ham forlader den heller aldrig.