Gossners hjørne

Vaagn op, du, som sover...
Johannes Gossner
Gossners lille skatkiste

Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig. - (Ef. 5,14).

En opvakt Kristen, ogsaa den ivrigste, maa mest af alle frygte for at falde i Søvn. Jo højere Kærlighedens Flamme stiger, desto dybere kan den synke ned. Jo hurtigere Ilden blusser op, desto hurtigere slukkes den atter, hvis der ikke stadig bliver lagt Kviste paa. Solen skinner ikke for ham, som sover. Den, som ikke vaagner op eller løsriver sig fra sin Dorskhed, ham oplyser Kristus, det himmelske Lys, ikke. Aarvaagenhed og Ædruelighed maa daglig fornyes, ellers bliver vi lig de andre døde i denne Verden, som aldrig er vakte op af Dødens Søvn, og vi faar den samme Løn, hvis vi bliver fundne sovende af ham, der kommer som en Tyv om Natten.

Paulus skrev ovenstaaende Ord ogsaa til opvakte, benaadede Kristne, som han iøvrigt roste meget. Men ogsaa i den bedste Menighed, blandt de ivrigste gives der dog altid nogle, som er meget tilbøjelige til at sove ind, og som altid behøver Vækkelse, hvis de ikke skal sove ind i Døden. Mange drømmer saa levende i Søvne, at de anser sig selv for vaagne og levende. De bliver vrede, naar man vil vække dem. Disse sover aller dybest, og kun Gud kan vække dem med en stærk Vækker-Stemme eller med dygtige Slag og Stød.

Herren vil ved sin Naade gerne vække os alle, hvad enten vi maatte sove let eller dybt. Thi de sovende Jomfruer sover fra Bryllupst og glemmer Brudgommen. De kommer for silde — efter at Døren er lukket.