Artikler

Gossners hjørne

Bevar mig for fælden...
Johannes Gossner
Gossners lille skatkiste

Bevar mig for fælden, som de har stillet op for mig, og for deres anarer, som øver uret! (salm. 141.9)

Hvad enten synden eller kødet eller verden eller satan eller alle de, som øver uret, ugudelige og hovmodige, angriber dig og lægger snarer og fælder for dig, saa kan du, naar du kun vil, dog blive bevaret, kanblive revet ud og reddet ved Herrens haand. Men du maa ogsaa være i denne haand og ikke kæmpe mod dine gudløse fjender med din egen haand. Du maa tage dit hjærte i haanden og bære det til frelseren, lægge det i hans haand og lade det ligge i den; hver dag, hver time, jo oftere jo bedre, maa du se efter, om det endnu ligger deri.

Er du fast og bestandig i hans haand, saa staar du fast mod alle dine fjenders angreb og er uovervindelig i alle fristelser, og selv din værste fjende, djævelen, kan ikke skade din sjæl, fordi den er i Herrens haand.

Derfor unddrag dig blot ikke ham; riv dig løs fra alt, kun ikke fra hans haand. Udenfor den er du kastebold for verden, djævelen og kødet, og kommer let atter ind i alle gamle sager, som du for længst har afskyet, bliver igen overvunden af den fjende, som du for længst tror at have besejret, og bliver en slave af dine forrige synder. Men i Herrens haand er du uangribelig. Han bærer dig paa en skjult, underfuld maade, selv om du syntes at ligge under.

Denne hjemmeside © 2019 - design: O Madsen Media