Gossners hjørne

Min sjæl tørster efter Gud...
Johannes Gossner
Gossners lille skatkiste

Min sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud; naar skal jeg komme og træde frem for Guds aasyn? (Salm 42.3)

Finder du ikke frelseren i din sjæl, føler du ikke hans hellige nærhed, så hvil ikke, før du igen finder ham! Søg ikke din trøst andre steder udenfor ham! Det vilde være en skam, om du saa let kunde undvære ham, uden hvem du ikke kan være rolig, og det vilde være en forbrydelse at slippe ham og se sig om efter en anden. Bliv derfor ikke træt af at søge ham med troskab, naar han undertiden skjuler sig for dig, ligesom den gamle pagts hellige. Han unddrager sig dig ikke, han har kun skjult sig for at forøge din længsel og din attraa efter ham.

Bliver du træt, ophører du at søge ham, at længes efter ham, saa krænker du ham saaledes, at han endnu fjerner sig længere fra dig, go du maa endnu længere undvære hans venlige nærværelse. Hvor er din artraa, hvor er din længsel efter ham? Ser dit indre øje stedse efter ham? Tørster din sjæl stedse efter ham, efter den levende Gud? Er du ikke tilfreds med en tanke alene eller med et koldt begreb om Gud og Kristus? Søger du at mærke Guds og Kristi liv og kraft i dit hjærte? Tragter du efter at komme ind i sindets stilhed og ro, ind i din sjæls allerhelligste for at skue Guds ansigt, saa vidt man her kan skue det?

Du maa tørste efter ham, længes efter ham, attraa ham som David, som Asaf, og du skal erfare den levende Gud som de - og endnu mere.