|
Artikler
Gossners hjørne
Se, jeg lægger forbinding og lægedom paa den (Jerusalem)...
Johannes Gossner
Gossners lille skatkiste
Se, jeg lægger forbinding og lægedom paa den (Jerusalem) og læger dem, og jeg vil lade dem se en overflod af fred og tryghed. (Jer 33.6)
Din frelser vil ikke alene tilgive dig, men ogsaa trøste dig; han vil ogsaa helbrede dig for alle dine svagheder, skænke dig fred og tryghed, naar det er dig derom at gøre, og du søger det i alvor, vedholdende bøn. Ja, han vil give dig i dit hjærte saa meget godt, saa megen himmelsk fred og uudsigelig glæde og salighed, at du vil forbavses derover og næppe vil kunne tro det. Derfor sæt ingen skranker for hans kærlighed, lad ham give dig alt det gode, som han har tiltænkt dig! Bliv ikke staaende derved, at han har tilgivet dig det onde, som du har begaaet; lad dig helbrede fra grunden af, og lad din sjæl fyldes med himmelske goder i Kristus.
Den, der taalmodig har taalt dig saalænge, medens du laa i synden, han vil i naaden bære og hæve dig til nydelse af alle sin freles goder. O, naar en benaadet sjæl lader frelseren og hans Aand virke frit i hjærtet og ikke ved letsind eller adspredthed lægger ham nogen hindring i vejen, saa erfarer den vidunderlig naade og himmelske velsignelser. Men de fleste sjæle vil kun have syndernes tilgivelse, ikke helbredelse fra synden, ikke sjælens sundhed. Men uden denne vil de ogsaa snart miste ham; thi naar synden virkelig og i sandhed er tilgivet dig, saa er dit hjærte ogsaa helbredet, saa at du ikke har lyst til at synde.
|