Artikler

Gossners hjørne

Hvor elskelige er dine boliger, Herre, Hærskarernes Gud!...
Johannes Gossner
Gossners lille skatkiste

Hvor elskelige er dine boliger, Herre, Hærskarernes Gud! .. Salige er de, som bor i dit hus; de skal stadig love dig ... Thi een dag i dine forgaarde er bedre end ellers tusinde; jeg vil heller ikke staa ved dørtærskelen i min Guds hus og bo i ugudeligheds telte. (Salm 84, 2, 5 11)

Guds hus, Guds boliger og forgaarde er ikke blot i himlen blandt de fuldendte retfærdige og englene, men ogsaa her blandt de troende og benaadede sjæle, i vort hjærtes allerinderste. Naar vi vender os derind og bliver derinde, saa er vi i hans hus og i fredens boliger; thi vi finder ham og i ham himlen, vandrer i ham ligesom i himlen. Finder vi ham ikke altid straks, men venter paa ham, og bier vi paa hans nærværelse, saa staar vi i Herrens forgaarde, og selv om det da ogsaa ofte bliver svært at holde ud paa grund af tørhed og tørke, saa er det dog bedre end at adsprede sig i de ugudeliges telte og løbe efter syndens og verdens fornøjelser. Thi dersom vi bier i hans forgaarde og venter paa ham, saa kommer han visselig og fører os snart ind i sine boliger. Da er al møje ved at bie i timer, dage og aar i et øjeblik rigelig erstattet. Man priser Herren og synder med David: Hvor elskelige er din boliger, Herre, Hærskarernes Gud!

Denne hjemmeside aomin.dk Copyright 2025